Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Herrerne var begge enige om å ha set denne ynkelige aster
på selvmorderens bryst, Bertelsen husket specielt det øieblik
da selvmorderen blev kaldt frem til lampen og mottok et
postkort av oldfruen, da hadde denne visne blomst vist sig så
tydelig.
Det kan ikke være to meninger om at det er samme aster,
sa sakføreren. Forsåvidt er alt klart. Jeg må virkelig beundre
Dem, frøken Ellingsen, som har kunnet efterspore — som har
et slikt omløp —
Hun? utbryter Bertelsen og byder over. Jeg forsikrer Dem,
hun er fuld opdager. Gi hende en trådende eller en utspyttet
cigaretstub — og hun finder ut en hel forbrydelse.
Frøkenen svulmer, en anerkjendelse fra den kant er næsten
mere end hun kan bære, hun luter forover og skjuler sin be-
vægelse: I ethvert tilfælde, sier hun og er fremdeles midt inde i
historien, i ethvert tilfælde må selvmorderen være den som har
set doktoren sist. Han må kunne gi oplysninger.
Den spænding de alle hadde været i hadde under den senere
drøftelse tendens til å forta sig, et overfald forekom herrerne
så urimelig, så utelukket. Men man kunde aldrig vite, og at
det var klart blod på staven syntes sikkert. Frøkenen blev bedt
om å tale på en fin måte med selvmorderen — en opgave,
sa sakføreren, som ikke kunde lægges i bedre hænder. Men
endda da møtet hævedes og de skiltes kunde ikke sakføreren
opgi alt håp om å finde sin kompagnon, han gav en pike som
han møtte i korridoren ordre til å se efter endda engang i dok-
torens værelse, hvor han riktignok selv hadde ransaket flere
ganger. Se efter under sengen også, sa han.
Selv gik sakføreren ned til isen.
Frøken Ellingsens samtale med selvmorderen førte ikke til
noget, han hadde ikke set doktoren. Han hadde været ute i nat,
fortalte han, til længe efter midnat, klokken var kanske både
et og to da han gik ind, han hadde også været nede på isen
fordi doktoren hadde bedt ham derned, men han var visst kom-
met forsent, doktoren var gåt av skøitebanen.
Så De en stake dernede ved bækkemundingen? spurte frø-
kenen.
En stake? Nei. Hvorfor spør De om det?
Det ser ut til å være blod på den.
Så, sa selvmorderen uinteresseret. Jeg kan nu forresten ikke
skjønne at doktoren har gåt hen og stukket sig væk. Han er en
vims.
Jeg fandt den blomsten De hadde i knaphullet igår — den
fandt jeg på isen imorges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
