Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Frøkenen spør: Men kjære hvorledes skulde menneskene klare
sig senere i livet uten skole?
Skole gjør jo ikke nogen til menneske. Op i årene, når men-
nesket var ordentlig nedfældt i en, kunde det så bli tale om net-
op såpas skole som trængtes.
Qgså da mindst mulig? spurte rektor og reiste sig til avslut-
ning, han hadde fåt nok. Egentlig kunde rektor Oliver her ha
sagt sit ord og seiret, han hadde al fordelen på sin side, han
kunde sprog og var lærd i sit fag, berømt. Men rektor Oliver
kunde ikke diskutere den rene idioti, det gad han ikke. Men
da han vilde gå måtte vel en djævel være faret i selvmorderen,
han henvendte sig direkte til rektor og sa: Jeg skjønner at mine
uttalelser interesserer Dem.
Nei det kan jeg ikke si, svarte rektor med kulde.
Jo det later sig ikke nekte.
Så? Riktignok har jeg støtt på Deres — hvad skal jeg kalde
det — galimatias før, endog i min nære familje, men kanske
ikke så outreret, så splittergalt. Desværre er det så at det gives
mennesker som sætter en stolthet i å være uvidende, i intet å
kjende, ikke et land, ikke et sprog. Nei sandelig om det interes-
serer mig. Ikke uten som kuriosa, som meget gale, meget vrange
— hvad skal jeg kalde det —
Bry Dem ikke med det, jeg kan tænke mig til resten, avbryter
selvmorderen og er ironisk hjelpsom.
Det er som den svenske professor jeg fortalte Dem om, sa
rektor henvendt til frøkenen. Jeg svarte dog virkelig på hans
vildfarelser og imøtegik dem punkt for punkt. Men det er som
om det ikke nytter. Mot visse ting kjæmper selv guderne for-
gjæves her på jorden.
Selvmorderen syntes å finde rektors krænkelse meget ind-
tagende, ja meget nydelig. De nævnte jorden, sa han, jordklo-
den, sa han. Deres småbarnskole lægger sikkert megen vekt på
jordens heldningsvinkler, men desværre tramper menneskene på
jorden uten å huske på disse vinkler. Deres børn lærer om
sprog og kunst, lærer om skibe og stjerner, om penger og krige,
om elektricitet, kalorier, matematik, trær og sprog. Og sprog. Men
alt dette har jo ikke i sig selv noget reelt indhold, man kan bare
etablere en tilstand, en leveform i det, det er en mekanisk dres-
sur uten etisk værd. Men nu menneskets iboende, hvorledes med
det, sjælen, selve naturen? Vort iboende er ikke rikt i forhold
til det vi har lært av bøker, men netop i forhold til det vi kan
undvære av boklærdom. Vort iboende er jo selve mennesket og
er et selv.
Det var vel rektors utålmodighet som gjorde selvmorderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
