- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
213

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

En samling? Nei.

Mine optegnelser. Det har nu ståt i bladene. Skisser eller hvad
De vil kalde det, historier. De er bygget på virkelige hændelser.

Tænk!

Alle som har læst dem sier at de er interessante. Jeg skal
bare gjøre dem færdige, sier de.

Jeg forstår ikke at De får det til.

Nei det sier alle. Men det er jo først og fremst kaldet. At man
har evnerne. Dernæst kommer øvelsen.

Ja Gud, øvelse må det til! utbryter frøken d’Espard. Jeg ser
bare når jeg læser fransk. Det går jo ikke an at jeg glemmer
sproget, vel?

Jeg har skrevet i ti år, sa frøken Ellingsen. Jeg utgir min
første samling når jeg har jubilæum.

Og det var kanske hovedsagelig for å fortælle denne nyhet
hun var kommet, hun talte om saken så længe frøken d’Espard
vilde høre på. At det hadde ståt i bladene optok hende åpen-
bart mere end alt hun hadde oplevet til nu, mere end tapet av
Bertelsen. Først like før hun gik kom hun på at hun skulde ind-
byde frøken d’Espard til sanatoriet.

Til sanatoriet — jeg?

Det var kommet nogen fornemme gjester som kanske helst
vilde tale fransk, en generalkonsul med frue og to voksne døtre.

Jeg kan ikke komme, svarte frøken d’Espard hjelpeløs.

Hvorfor ikke? spurte frøken Ellingsen og forstod ingenting.
Det er direktøren som beder Dem komme, sakfører Rupprecht.

Frøken d’Espard tænkte det over og spurte om der var mange
gjester?

Ja en mængde, det meste som nogensinde hadde været. Mer-
kelig forresten, det var så mange uhyre tykke mennesker, hvor
man gik og stod kunde man næsten ikke komme frem for maver
og atter maver. Skiløperne var naturligvis tynde og blå, men
de andre — det var motbydelig å se på. Frøken d’Espards gamle
chef fra forretningen i byen var der også.

Andresen? ropte frøken d’Espard.

Ja og mange andre fete folk, damer og herrer.

Det var vel interviewet med fru Ruben som hadde fyldt sana-
toriet. De ulykkelige mennesker vilde prøve et ophold på Tora-
hus for å bli av med sit fett, det skulde være et merkelig vand
der, het det, en viss kur og en aparte lægebehandling som om-
skapte folk på kort tid.

Jaså, Andresen! sier frøken d’Espard. Hun overtænkte det
ikke længer, kunde vel ikke falde hende ind å overtænke det
længer, hun sa: Vil De svare sakføreren at jeg er forhindret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free