Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Deiligere have findes vist ikke, jeg har ialfald
aldrig set nogen deiligere.
Her har mor gaat og stelt.
Vet du, Rakel, jo ældre jeg blir, des mer maa
jeg tænke paa mor.
Undertiden føles det som hun er ganske nær
mig. Jeg vet med bestemthet det er hende,
skjønt jeg jo ikke har et eneste minde om
hende.
Men jeg fik da ligge i mors arm før hun døde».
Det var stille en lang stund.
Rakel flyttet sig hen til Per og la sin haand
i hans.
«Om du visste hvor mor holdt av dig, længe
før du blev født! Doktor Parelius har sagt mig
at lian var næsten ængstelig over hendes glæde.
Hun sov litet om nættene, hun laa og tænkte
paa det lille barnet hun skulde gi liv. Hvad
hun foretok sig eller talte om, var hendes tanker
altid hos det lille barnet som skulde komme.
Selv glemmer jeg aldrig den tiden hun gik og
ventet dig. Jeg husker hun tok mig med under
stjernehimlen en aften og fortalte mig om en liten
bror som skulde komme — mor kaldte os ved
navn og levet med os maaneder før vi kom til
verden.
Jeg husker endda hvordan hendes ord fyldte
mig med hævende forventning, jeg tror at hvad
hun følte i det øieblik blev overflyttet til min
sjæl.
Lilly Heber — Det dages. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
