Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Saa graat hun og sa, at hvis hun maatte gaa
bort fra det lille barnet, saa maatte jeg prøve altid
at være det i mors sted.
Per, det var første gang i mit liv jeg mødte
sorg, og saa angstfuldt brændte den sig ind i
mig, at jeg aldrig siden har levet noget som naar
op til den.
Selv ikke mors død nogen uker efter. Mem
jeg har aldrig rigtig forstaat at glæden kunde tai
hendes kræfter, før jeg selv blev mor og gik og
ventet lille Eva.
Og jeg var sterkere, jeg slegter jo mer paa far* .
De sat en stund i taushet.
Per kastet et sky blik paa Rakel.
«Og saa kom — det forfærdelige. Rakel, jeg
har ofte tænkt paa hvordan du greiet det alen<e
dernede i det fremmede landet . . . .»
«Jeg kan ikke forklare det, Per. Glæden bar
mig. Aldrig et øieblik slåp jeg tanken paa lille
Eva. Jeg visste at hvis jeg eneste gang ga mi.g
over, vilde hun faa lide for det hele sit liv, det
vilde være som at trampe paa noget værgeløst.
Og desuten, da budet kom om at Bengt vatr
styrtet ned — saa visste jeg det alt og forstod ait
jeg altid hadde visst det skulde ske.
Jeg visste det vist alt dengang jeg sa ja til 11
Bengt ...»
Rakel holdt pludselig inde, og en brændendeü
rødme skyllet over hendes ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
