Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Per saa ikke paa hende. I et lynglimt hadde
han faat klarhet over aars undren, aars famlende
spørsmaal ...
Nu forstod han.
Rakel! Netop slik maatte hun handle.
Rødmen kom og gik paa Rakels ansigt. Om
en stund fortsatte hun :
«Og siden, Per, da de nogen maaneder efter
la lille Eva i armene mine, ja, da ønsket jeg
ingenting uskedd, alt var godt!
Jeg fik ogsaa nok at ta fat paa her hos far,
han trængte jo saameget at jeg flyttet hjem til
ham efterat du hadde begyndt at studere inde i
Kristiania.
Hvad som siden fulgte, fars lange sygdom,
gaardsbruket som forpagteren hadde ladt saa
sørgelig forfalde — alt hjalp min velsignede
lille unge mig til at klare.
Vil du tro del, Per, i aarevis efter at hun var
født, ja, den dag i dag, er det som om mine
tanker og stemninger flyttes over paa hende,
som tar jeg av hendes kræfter naar jeg selv er
uvorren med mine.
Det lille ansigtet hendes, aandedrættet, alt
skifter efter min sindstilstand helt fra hun laa i
vuggen. Aldrig gaar jeg fra hende nogen aften
før hun sover stille og det er fred i mit eget
sind.
Slik opdrar hun mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
