Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
«Det var ikke bare Ivar Prøis, ser du.»
«Det har jeg forstaat, Per. Jeg forstod det
alt dengang. Jeg har forstaat — kanske mer
end du aner . . .»
Per Hjelm nikket.
«Du var paa koncerten, ja. Og du hørte
kanske ogsaa en hel del av snakket derinde.
Men du sa ingenting, trængte ikke paa.
Det ligner dig, Rakel!
Det er tider, forstaar du, da man ikke kan
ta noget menneske ind i sin fortrolighet, da man
maa være alene om det som . . . piner en.»
Efter en stund fortsatte han:
«Rakel har du nogengang oplevet hvad det vil
si at drages til et menneske og skræmmes bort
fra det — paa engang? Forstaar du hvor
frygtelig det er?»
«Jo,» sa Rakel fort. «Jo, Per, jeg tror jeg
forstaar dig.»
«Det var det som gjorde det saa vanskelig,»
fortsatte Per.
«Vi traf hverandre første gang paa en soirée
og jeg syntes hun var det deiligste jeg hadde set,
følsom, forfinet, fremmedartet.
Grande dame og en liten pike paa engang.
Da vi saa kom til at tale nærmere sammen
syntes jeg saa umaadelig synd paa hende.
Hun var saa forpint efter det egteskapet sit.
Alt det gode i hende var forkrøblet, sa hun
selv, hadde ikke faat hjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
