Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Kirsten, du vet ikke hvor meget du har været
i mit liv, hvor meget jeg bar at takke dig for.
Det sier mennesker jo ikke til hverandre.
Jeg har altid elsket lek og fest.
Men jeg fandt det næsten aldrig Menneskene var
tunge og plumpe og der klæbet jord ved deres føtter,
og jeg selv blev tung og plump og tynget av jord.
Da saa jeg en aften en sommerfugl, en levende,
virkelig sommerfugl.
For den var verden en sommerlys have og
menneskene var blomster, den saa ikke
jordbundet-heten og plumpheten, den visste ikke at
smudset var til.
Den tumlet sig, ør av fryd, fra blomst til
blomst, den lokket frem skjønheten hvor den
fandtes og skapte den selv hvor den ikke var til.
Den sommerfuglen lekte jeg med, og jeg saa
fuld av glæde paa de urørte glitrende vingene og
jeg vogtet mig vel for at komme den nær, for
sommerfuglen var dengang den eneste glæden jeg
hadde og bare bevisstheten om at den fandtes og
var til hjalp mig mer end engang i den
vanskeligste tid jeg har levet.
Og jeg lovet mig selv at ære og beskytte den
og aldrig røre ved den nogen gang. —
Kirsten, du vet selv hvordan jeg har holdt
dette løfte.
Jeg hadde ingen ret til at gjøre hvad jeg
gjorde og ingen undskyldning! Og jeg visste
ikke hvordan jeg skulde gjøre det godt igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
