Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beöthy ... - Ordbøgerne: C - calcine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beöthy, Zoltán (1848—), ungarsk forfatter,
litteraturhistoriker, professor i æstetik, søn af foregaaende.
Han har skrevet fine, psykologiske noveller, teaterkritiker,
meget anseede litterære afhandlinger og en udmerket
ungarsk litteraturhistorie.
Bhagalpur, se Baghalpur.
Bhagavad-gita, «den helliges sang» (findes i 6 bog
af det indiske epos «Mahabharata»), et religions-filosofisk
læredigt (ikke tidligere end 3 aarh. f. Kr.), foredraget af
Krishna for fyrst Ardshuna; det forherliger Vishnu som
det høieste væsen.
Bhagavata-Purana, se Purana.
Bhagirathi, se Bagirathi.
Bhamo, se Bamo.
Bhandara, se Bandara.
Bhang (farm.), se Hamp.
Bhar, se Bahar.
Bhartpur, se Bartpur.
Bhartrihari (antagelig 7 aarh. e. Kr.), angivelig
forfatteren af en samling indiske ordsprog, der deles i 3
«centurier» (sanskrit çataka), den første af erotisk
indhold, den anden omfattende leveregler og den tredje
omhandlende forsagelse.
Bhâskara med tilnavnet Acârya (den lærde), indisk
astronom, f. 1114 e. Kr., fuldendte 1150 et stort læredigt
om matematik og astronomi, som ansaaes for den bedste
systematiske lærebog i dette fag og var bygget paa et
af Brahmagupta 500 aar tidligere forfattet skrift.
Bhat, kaste af sangere og fortællere i det nordvestlige
Forindien; deres anseelse, tidligere meget stor, er
nu i stadig aftagende.
Bhatgong, se Batgong.
Bhavabhuti, berømt indisk dramatiker (ca. 700 e. Kr.).
Af hans 3 bevarede dramaer henter de 2, «Mahaviratsharita»
(«den store helts hændelser») og «Uttararamatsharita»
(«Rama’s videre hændelser»), sit stof fra eposet
«Ramayana»; det tredje, «Malatimadhava» skildrer
kjærlighedsforholdet mellem Madhava og Malati (Indiens
Romeo og Julie).
Bhavnagar (Bhaunagar), se Baunagar.
Bhikshu («tigger»), betegnelse navnlig for de
buddhistiske tiggermunke.
Bhiler (Bheels), kolariske stammer i Vindhyabjergene
og tilgrænsende egne af Gudsjerat og Radsjputana,
Forindien, sterkt blandede levninger af Indiens førariske
befolkning. Af arierne blev de forjaget fra sletten, hvor
de var bosat, til høilandet, hvor de lever af jagt, tildels
ogsaa af akerbrug. Blandt b. findes intet kastevæsen.
Bhilsa, se Bilsa.
Bhima, se Bima.
Bhiwani, se Bivani.
Bhopal, se Bopal.
Bhot, se Butan.
Bhownagree [bau’nægri], Sir Mancherjee Merwanjee
(1851—), f. i Bombay, af indisk herkomst,
advokat og siden 1895 medlem af det engelske underhus.
Adledes under den store ind. udstilling i London
1886, hvor han var kommissær for Indien.
Bhudsj (Bhuj), se Budsj.
Bhusawal, se Busawal.
Bhutan, se Butan.
Bi, kemisk tegn for vismut.
Bi, sjøudtr., det samme ord bi, som ellers mest bruges
i sammensætninger, betyder «ved» («ved vinden», se
Bidevind; t. bei, holl. by). At lægge bi, dreie bi,
lidet brugt i Norge, er at styre et skib til vinden og
delvis bakke dets seil, saa det gjør liden eller ingen fart.
Sml. Kaste bak og Kaste paa.
Bi- (lat.), d. s. s. to-, tve- (bicolor, tofarvetj).
Biafra-bugten, Vest-Afrika, den østlige del af de to
bugter, hvori Niger-deltaet deler Guinea-bugtens inderste
parti, i n. omgivet af brit. Syd-Nigerias lave, sumpige og
usunde kystland, i ø. af tysk Kameruns og spansk
Guineas klippekyster. I B. ligger inderst den sp. ø Fernando
Póo og længere s. den portugisiske ø Ilha do Principe.
Biala.
1. Grænseelv mellem Galizien og østerrigsk
Schlesien, kommer fra Beskiderne og falder ud i Weichsel.
2. By i østerrigsk Galizien, ved elven B., 8257 indb.
Industri i klæde, maskiner, vogne o. s. v.; handel med
klæde og svin.
3. By (Bjela) i v. Rusland, rus.-polsk guvernement
Siedlce, ved elven Krxna, ca. 15000 indb.; kornhandel.
Bialowiez-skogen, stor skog i v. Rusland, 1276 km.2
i guvernementet Grodno. Høislette, i n. vande og elve:
Naren Ljesna. I skogen findes endnu bisonokser, som
er fredlyst, og bjørne, ulve, vildsvin, elg. Midt i
skogen byen Bialowieza med et keiserligt jagtslot.
Bialystok, se Bjelostok.
Biancavilla [-vi’lja], by i sydl. Italien, provins Catania
(Sicilien), ved Etnas sydskraaning, 13409 indb.; avl af korn,
bomuld og frugt, grundlagdes 1480 som albanisk koloni.
Bianchi [bjánki], Luigi (1856—), siden 1886 ansat
som professor i matematik i Pisa. Hans hovedarbeider
angaar geometrien. Han redigerer det anseede tidsskrift
«Amali di matem».
Bianchi [bjánki], Nicomede (1818—86), ital.
historiker. Deltog 1848 i oprøret i Modena. 1871
piemontesisk arkivdirektør, forfatter til det grundige «Storia
documentata della diplomazia europea in Italia 1814—61», 8 bd.
Bianchi-Giovini [bjánki džo’vini], Aurelio
(1799—1862), ital. forfatter. Urolig og polemisk anlagt, som
journalist og politiker arbeidende for Italiens samling og
frigjørelse førte han et omtumlet, ulykkeligt liv. Blandt
hans verker kan nævnes «Storia dé Papi».
Bianchini [bjánk’ini], Francesco (1662—1729),
bibliotekar hos kardinal Ottoboni, senere pavelig
kammerherre og sekretær ved kalender-kongregationen. Den
angivelse for Venus-rotationen, omtr. 24 dage, B. udledede
af sine iagttagelser 1726, tillægges ikke længer noget værd.
Bianco, Andrea, venetiansk geograf i det 15 aarh.,
bekjendt for sit atlas af 1436.
Biard [bjār], Auguste François (1798—1882), fr.
genremaler, født og uddannet i Lyon. Hans malerier
behandler enten emner hentet fra hans reiser til fjerne
lande (saavel Syden som Nordishavslandene), hvorved han
grundlagde den etnografiske genre i maleriet, dels bestaar
de af humoristiske genrebilleder fra smaaborgerlivet.
Sin reise til Brasilien har han beskrevet i en bog «Deux
années au Brésil» (1862).
Biarritz, Frankrige, badested ved Gascognebugten,
7 km. s. f. Adours munding, i depart. Nedrepyrenæerne, 13000 indb.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
