Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibelkritik ... - Ordbøgerne: C - calomniateur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tid gik over til bogformen. Det hebraiske alfabet
indeholdt kun konsonanter; først i 7—8 aarh. e. Kr. har
jødiske lærde, massoreterne, tilføiet vokaler. De ældste
bevarede haandskrifter til det gamle testamente (et
babylonisk haandskrift til de senere profeter fra 916 og et
haandskrift til hele det gamle testamente fra 1010) er
forholdsvis sene. Dette skyldes den omstændighed, at
jøderne tilintetgjorde de opslidte haandskrifter for at
sikre dem mod profanation. Vigtige hjælpemidler til at
bestemme det gamle testamentes tekst er fremdeles
tekstoverleveringen i jødiske verker og de gamle oversættelser.
De ældste trykte udgaver af det gamle testamente er
Salmerne fra 1477 og hele det gamle testamente fra 1488.
De oprindelige haandskrifter til det nye testamente er
gaaet tabt. De har vistnok været ruller skrevet paa papyrus,
og senere paa pergament. I det første aarh. e. Kr. afløstes
rulleformen af bogform. De ældste bevarede haandskrifter
til det nye testamente er fra 4 og 5 aarh. Vigtige tekstkritiske
hjælpemidler er desuden de gamle oversættelser og
citaterne hos kirkefædrene. Vor nuværende kapitelinddeling
skriver sig fra 13 aarh.; vor versinddeling indførtes af
Robert Stephanus i hans udgave af 1551. De ældste trykte
udgaver af det nye testamente i grundteksten er
Complutenserpolyglotten (1522) og Erasmus’ 5 udgaver (1516—35).
Den anden af disse benyttede Luther til sin oversættelse.
Bibelkritik kalder man den videnskabelige prøvelse
af de traditionelle anskuelser om bibelen. Den gaar ud
paa at bestemme bibelens oprindelige tekst (tekstkritik)
og undersøge de bibelske bøgers egthed, resp. deres
oprindelse og sammensætning, deres religiøse og historiske
værd (litterærkritik, kildekritik, høiere kritik). Da den
undersøgelse, som vedrører bøgernes egthed og historiske
troværdighed, er skikket til at paakalde den almindeligste
interesse, er det den, som populært forstaaes ved navnet
b. Fremgaaet især af oplysningstiden har b. taget sit
største opsving i det 19 aarh., og hovedpunkterne i dens
udvikling betegnes for det nye testamentes vedk. ved
navnet F. G. Baur og den fra ham udgaaede Tübingerskole
(af Baurs verker kan særlig nævnes hans «Paulus»)
og for det gamle testamentes vedk. ved navnene Graf og
Wellhausen, hvis arbeider om Israels historie
(«Prolegomena zur Geschichte Israels», 5 Aufl. 1899) og om
Mosebøgerne («Komposition des Hexateuchs», 3 Aufl. 1899)
har vakt den største opsigt og strid.
Bibeloversættelser. De ældste overs, af det gamle
testamente fra hebraisk er: den alexandrinske overs.
(Septuaginta, s. d.), den latinske overs. (Vulgata, overs,
af Hieronymus i 4 aarh.), de jødiske targumer
(gjengivelse af bibelen paa aramæisk) og den syriske overs.
(Peshittha, d. e. den simple, fra 2 eller 3 aarh.).
De vigtigste ældste overs, af det nye testamente fra græsk
er: de syriske overs. (Curetons fragmenter, d. e. nogle
fragmenter af evangeliet udgivet af Cureton, og Peshittha),
de ægyptiske overs, (den nedreægyptiske, ogsaa kaldt
den koptiske fra 2 aarh., og den sahidiske, d. e. den
øvreægyptiske, som kun haves i fragmenter), den
æthiopiske overs, fra Nubien og Abessinien fra 4 eller 5
aarh., de latinske overs. («Itala», d. e. de gamle latinske
overs, fra Afrika og Italien, og Vulgata) og den gotiske
overs, (overs, af biskop Ulfilas i 4 aarh.). Efter oldtidens
slutning blev bibelen efterhaanden oversat paa alle
europæiske sprog. —
England. Der er bevaret
fragmenter af en angelsachsisk b. Den første fuldstændige
b. er Wiclifs overs, fra Vulgata, som udkom 1382. De første
trykte udgaver er W. Tyndales overs, af det nye
testamente efter grundsproget (1525). Den første fuldstændige
b. er M. Coverdales (1535). 1568 udkom den saakaldte
«Biskopernes bibel», som i revideret udgave (1611) under
navn af «den autoriserede bibel» har holdt sig som
kirkebibel indtil vore dage. Den nyeste reviderede engelske b.
er overs, af det nye testamente (1881), af det gamle
testamente (1885) og af apokryferne (1895). En selvstændig
engelsk b. er givet af Ferrar Fenton i forening med flere;
«The twentieth century New testament» (1898—1901). —
Tyskland. Fragmenter af gamle tyske b. er bevaret.
Fra slutningen af middelalderen har man flere
fuldstændige overs, fra Vulgata. Den første trykte bibel udkom
1466 i Strassburg. Luthers navnkundige overs, efter den
hebraiske og græske grundtekst fuldendtes 1534; det nye
testamente udkom 1522. Denne overs, blev lagt til grund
for mange af de lutherske landskirkers b. I 19 aarh.
blev den underkastet en revision. 1867 udkom det nye
testamente, 1883 det gamle testamente og 1892 en endelig
revision. Af nyere selvstændige tyske b. maa nævnes
E. Kautzschs overs, af det gamle testamente (2 udg. 1896) og
C. Weizsäckers overs, af det nye testamente (9 opl. 1904). —
Frankrige. Den ældste fuldstændige b. er fra Ludvig
den helliges tid. 1530 udkom Le Fèvres overs, væsentlig
efter Vulgata. 1535 udkom Pierre Roberts (Olivetanus)
overs. som i en revideret udgave af 1588 blev de franske
protestanters kirkebibel. Senere blev den i det mindste
i Frankrige afløst af Ostervalds overs, af 1744. Den
protestantiske kirkebibel er udkommet i revideret overs.: det nye
testamente 1872 ved H. Oltramare og det gamle testamente
1874 ved L. Segond. —
Norge. Indtil 1814 havde Norge
samme b. som Danmark. 1819 udkom en revideret overs,
af kirkebibelen, ved Bech, Hersleb, Stenersen, Pavels og
Sigwardt (ny udg. 1830 ved Hersleb og af det nye
testamente 1873 ved Skaar). Paa det Norske bibelselskabs
initiativ udarb. (ved Thistedahl, Kaurin, C. A. Holmboe,
Dietrichson, Gaspari, Nissen og Johnson) en fuldstændig
ny overs, af det gamle testamente, som udkom 1851 — 76,
i revideret udg. 1876—87 og atter efter en ny revision 1891.
Samme selskab har foranstaltet en ny overs, af det nye
testamente, som udkom 1904, udarb. af en kommission,
af hvilken Bugge, Gaspari, Johnson, Blix, Bang, Odland og
J. Storm har været medlemmer. En overs, af det nye
testamente paa norsk folkemaal er efter forarbeider af
Aasen, Belsheim, Skard m. fl. udgivet af E. Blix (1889).
Fyrste Mosebok, umsett [av Seippel], udk. 1905. Ved Skaars
foranstaltning udk. den finske bibelovers, i sin helhed 1895.
Danmark. Overs, af forskj. bibelske skrifter fra slutn.
af middelalderen er bevaret. 1524 udk. det nye testamente
første gang i dansk overs, ved Hans Mikkelsen og Chr.
Winter. 1529 udkom Chr. Pedersens overs, af det nye
testamente. 1550 kom den saakaldte «Kristian III’s bibel»,
udarbeidet af Chr. Pedersen paa grundlag af Luthers
overs. 1607 udgav H. P. Resen en ny b. efter
grundsprogene, som 1647 blev revideret af H. Svane. Denne
ligger til grund for den nuværende autoriserede overs. Det
nye testamente blev revideret 1819, det gamle testamente
1871. De vigtigste selvstændige b. i 19 aarh. er udgivet
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
