Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjarne Erlingssøn ... - Ordbøgerne: C - chapiteau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ved sit store jordegods. —
Ove B. (d. 1679), Jørgen
B.s broder, 1648—66 lensmand i Bergen, siden
stiftamtmand i Trondhjem, efterfulgte faderen som Norges riges
kansler og blev geheimeraad. O. B. ansaaes for en af
sin tids bedste jurister.
Bjelke, Henrik (1615—83), d. rigsadmiral. Efter
reiser og udenlandsk krigstjeneste deltog B. i
svenskekrigen 1644—45, hvor han blev Hannibal Sehesteds
næstkommanderende i Norge; i krigene 1657—60 førte
han den danske flaade og kjæmpede gjentagne gange
heldig med svenskerne. Ved forfatningsforandringen
1660 skal B. sterkt have støttet kongen; senere er hans
stilling noget uklar, da han ialfald fortsatte sit
venskabelige forhold til Korfits Ulfeldt. 1662 blev han
rigsadmiral og beholdt til sin død stillingen som den danske
sjømagts øverste leder.
Bjelke, sv. adelsslegt, se Bielke.
Bjelke kaldes rette træstammer, der er tilhugget med
omtrent rektangulært tversnit. De kan være
fuldkantede med skarpe kanter eller vandkantede,
hvor hjørnerne tildels er den oprindelige periferi.
Hollandske b. er fuldkantede ved roden, men kun tilhugget
paa to sider paa toppen. Skotske b. er store,
franske b. mindre. B. benyttes som bygningstømmer.
Benævnelsen anvendes ogsaa i skogdistrikterne for de stammer,
der kan tilhugges til b.
Bjelkehoved, den yderste del af bjelken, der ofte
stikker udenfor væggen og er forsiret med udskjæringer,
ofte i form af et dyre- eller menneskehoved. Især i den
middelalderlige bygningskunst spiller dette motiv en stor
rolle, særlig ved konstruktioner i træ eller
bindingsverk. Ligger b. indmuret i væggen, maa det skaffes
lufttilgang og isoleres mod fugtighed for ikke at udsættes
for at raadne.
Bjelkelag. Etagerne i en bygning adskilles ved et
mellemlag, der somoftest hviler paa bjelker. Denne
konstruktion kaldes et b. Tidligere brugtes hertil
udelukkende træbjeiker, der af en tømmerstok
udhuggedes til et rektangulært tversnit. For at bære
mere stilles dette altid paa høi kant. Over bjelkerne
lægges gulvplankerne; under dem anbringes
underklædningen af bord og mellem disse et saakaldt
mellemgulv af hunbord med et paafyldt lag af ler, sand eller
et andet isolerende og lyddæmpende stof. Bjelkerne
fordeles regelmæssig i bestemte afstande fra hinanden
og maa intetsteds støde direkte mod skorstenspiberne.
Foran disse indskydes derfor en saakaldt veksel. Bliver
afstanden mellem de bjelkebærende vægge for stor,
anbringes mellem disse en bærer («drager»), hvorpaa
bjelkerne hviler. Dimensionerne afhænger af den fritbærende
længde. I den senere tid anbringes bjelkerne ofte efter
amerikansk skik ganske tæt og bestaar da gjerne af
planker paa høi kant. I moderne bygninger benyttes
meget ofte bjelker af valset jern eller staal, især ved
bygninger, hvor særlig soliditet eller ildsikkerhed er
ønskelig. Mellem jernbjelkerne spændes da gjerne
murede kapper eller en hvælvkonstruktion i beton eller
jern-cement.
Bjelkenstjerna, Klas Hansson (1615—62), sv.
sjøhelt. Deltog 1644 i slaget ved Femern og den sv. flaades
undslippen fra Kielerfjord. Samme aar admiralløitnant.
1652 friherre, 1653 rigsraad, 1654 admiral. Udmerkede
sig senere bl. a, i slaget i Øresund 1658, men paadrog
sig et saar, som blev hans bane.
Bjellaanes, gaard i Dunderlandsdalen, Mo herred.
Nordlands amt, hvorfra fjeldvei fører over til Saltdalen.
Bjellaavasstuen, telegrafstue ved nordenden af Nordre
Bjellaavand (705 m. o. h.) paa fjeldovergangen mellem
Dunderlandsdalen (Ranen) og Saltdalen i Nordland.
Bjelland, Christian (1858—), n. fabrikeier og
eksportør. Efterat B. i 1882 i Stavanger sammen med
Endre Grønnestad havde dannet firmaet Chr. B. & co.
og derefter i løbet af 1880-aarene specielt havde studeret
metoden for nedlægning af ansjos, grundlagde firmaet i
1889 en liden fabrik i denne branche. Denne artikel
har i aarenes løb gjort firmanavnet Chr. B. & co.
verdenskjendt og er nu sammen med preserverede fiskeboller
firmaets hoved artikel. I den travleste sæsontid kræver
ansjosnedlægningen ca. 1 3/4. million brisling og 120000
æsker og fabrikationen af fiskeboller ca. 12000 kg. fisk
og 5000 liter melk, alt pr. dag. Foruden hovedanlægget
i Stavanger har Chr. B. & co. filialer i Skudenes,
Lysekil, Göteborg og Hamburg.
Bjelland, herred i Lister og Mandals amt, 165 km.2
med 907 indb.; 5.7 pr. km.2 Herredet, der svarer til
B. sogn af B. prestegjeld, ligger i Mandalen
(Mandalselvens dalføre) ca. 55 km. fra kysten. Dalbunden, der
ligger i en høide af 100—180 m. o. h., er trang og
gjennemstrømmes af Mandalselven, paa hvis vestre bred,
langs chausséen, den væsentlige bebyggelse findes.
Herredet er forøvrigt et af smaa vasdrag og dalfører sterkt
gjennemskaaret heilandskab med adskillige heigaarde.
Ved B. kirke er veiknudepunkt, idet hovedveien her
krydses af en vei, der gaar mod vest til Undalen og en
mod øst til Sætersdalen (Hægeland jernbanestation). Af
arealet er 6.2 km.2 aker og eng, 70 km.2 skog og
88.8 km.2 udmark, snaufjeld, myr og indsjøer. Skogen, der
er meget veksterlig, bestaar væsentlig af gran og furu
samt birk. Staten eier skog til en værdi af 14000 kr.
Foruden akerbrug er fædrift og skogbrug de vigtigste
næringsveie. Der findes endel sagbrug. Inden herredet
ligger B. og Grindum sparebank, oprettet 1864, og B.
og Grindum brandforsikringsforening, oprettet 1893.
Antagen formue 1906 1243250 kr., indtægt 139535 kr.
Folkemængden er siden forrige folketælling (1891) gaaet
tilbage med 65 indb.
Bjelo, se Bjel...
Bjeloi, se Bjelgi.
Bjeloje ozero (hvide sjø), sjø i Rusland, guv. Novgorod,
1125 km.2, fiskerig, optager Kovzja og Kema, afløb til
Volga gjennem Sjeksna; i s.ø. er anlagt den 66 km. lange
Bjeloserkiske kanal. Efter storm faar sjøen hvid farve,
da den har hvid mergelbund.
Bjelopoje, by i Rusland, guv. Charkov, ved elvene
Vyra og Kryga, 15223 indb. Tilvirkning af brændevin,
læder o. s. v., akerbrug, handel; grundlagt 1672.
Bjelosersk, by i Rusland, guv. Novgorod, ved sjøen
Bjeloje ozero, 6012 indb. Fiskeri, fabrikation af tjære,
lys o. s. v. I nærheden kulgruber.
Bjelostok (polsk Bialystok), by i vestlige Rusland,
guv. Grodno, ved elven Biala, 63927 indb., hvoraf mange
jøder. Stor klædefabrikation, handel med klæde, uldvarer,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
