Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjelovesherskogen ... - Ordbøgerne: C - charlatan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
korn, trævarer. Sterk fæstning. Smukt slot
tilhørende greverne Branicki. Før polsk provins, saa eget
voivoddømme, preussisk 1795, russisk 1807 (Napoleons
gave til keiser Alexander). Jødemyrderier sommeren 1906.
Bjelovesherskogen, se Biatowiczskogen.
Bjelovodsk, by i Rusland, guv. Charkov, ca 14000 indb.;
trankogeri.
Bjelsk, by i vestlige Rusland, guv. Grodno, ved elven
Bjeljanka (bielv til Narev), 7461 indb.; 5 aarlige markeder,
handel med korn, kvæg o. s.v. Før hovedstad i polsk
landskab Podlachien, preus. 1795, rus. 1807 (se Bjelostok).
Bjelskij, Martin (1494—1575), polsk historieskriver.
Efterat han som adelsmand havde deltaget i en række
krige, slog han sig ned paa sit gods. B. var den første,
som skrev Polens historie paa polsk istedetfor paa latin.
Bjelyj ostrov (den hvide ø), ø i Nordishavet n. f.
halvøen Jalmal og skilt fra denne ved Malyginstrædet.
Størrelse 1500—1850 km.2 Øen bestaar af fin sand og hæver
sig bare 3 m. o. h., væsentlig bevokset med mos og lav.
Bjelzy, by i sydlige Rusland, kredsstad i guv.
Bessarabien ved elven Reut, 18526 indb. Kvægmarkeder.
Bjerg bruges sammen med aas og hei om mindre
forhøininger af jordoverfladen, hvor denne bestaar af
fjeldgrund. Se forøvrigt Berg og Fjeld.
Bjergand, se Dykandslegten.
Bjergartillerl er mobilt artilleri, hvis skytskonstruktion
og organisation er særlig beregnet paa anvendelse
i bjergterræn. Dets skyts maa derfor være lettere
bevægeligt end feltskyts, er gjerne af mindre kaliber og
mindre vegt, men derfor ogsaa af mindre effekt. Hos
os er bjergskytset opsat efter det saakaldte kjerresystem,
d. v. s. kanon med forstilling trækkes af 2 heste
(tandem), de øvrige kjøretøier af 1 hest. I udlandet
anvendes oftest kløvsystemet, d. v. s. skytsets enkelte
dele, der let kan adskilles og igjen sammensættes,
anbringes paa lastdyrets (oftest muldyrs) ryg, ligeledes alt
det øvrige udstyr. Vi har 4 bjergbatterier, hvert paa
6 stkr. 6.5 cm.s kanoner, der dog ikke er fuldt moderne,
2 batterier i Bergen og 2 i Kristiansand. B. er foreslaaet
oprettet i den nordlige del af landet eller eventuel
flytning af de nuværende batterier derop.
Bjergblaat, se Bergblaat.
Bjerggrønt, se Berggrønt.
Bjerge, bjergeløn, bjergning, se Berge, Bergeløn, Bergning.
Bjerget (la montagne), navn paa en gruppe radikale
revolutionsmænd i Nationalkonventet 1792 og følgende
aar, fordi de sad paa de høieste pladse i forsamlingssalen
(modsat la plaine, sletten, girondisterne). Til b.
hørte Danton, Robespierre, Marat, Saint-Just o. fl. Ved
energisk samhold forstod gruppen at gjøre sig
uforholdsmæssig sterkt gjældende i forsamlingen ligesom de
vel organiserede jakobinere rundt om i landet. Efter
Robespierres fald 1794 tabte b. sin betydning.
Bjergfink, se Finkeslegten.
Bjergkjede, se Fjeldkjede.
Bjerglerke, se Lerker.
Bjergprækenen, den tale i Matt. 5—7 og (i kortere
form) Luk. 6, 20—49, som Jesus holdt paa et bjerg i
Galilæa (efter Luk. paa en slette), og hvormed han
begyndte sin offentlige messianske virksomhed.
Bjergsted, se Stavanger.
Bjergsyge (fjeldsyge), en sygelig tilstand, som iagttages
i større høider over havet (ved bestigning af fjelde og i
luftballoner). Symptomerne er hovedpine,
aandedrætsbesværligheder, psykisk depression og blødninger (fra
ørene, i øienlaagenes slimhinde o. a.).
Bjergugle, se Hubro.
Bjerknes, Carl Anton (1825—1903), n. fysiker, f. i
Kra., bergkandidat 1848, kronprinsens guldmedalje 1852,
studerede 1855—56 i Paris og Göttingen, det sidste sted
under Lejeune-Dirichlet, lektor i anvendt matematik 1861,
professor 1866 og fra 1869 professor i ren matematik.
B.s livsverk var paavisningen af de merkelige analogier
mellem magnetiske og elektriske kræfter paa den ene side
og paa den anden side den hydrodynamiske kraftvirkning
mellem kugler, naar de samtidig pulserer (d. e. periodisk
forandrer volum) i en vædske. 1868fremlagde han de første
resultater paa naturforskermødet i Kra. og bekræftede
dem senere ved eksperimenter, som han fremviste i Paris
i 1879 og paa den elektriske udstilling sammesteds 1881,
da han tilkjendtes udstillingens høieste udmerkelse.
 |
| Carl Anton Bjerknes. |
|
| (Fot. af John Hertzberg, Stockh.) V. F. K. Bjerknes. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
