Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1037-1038 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaabærekstrakt ... - Ordbøgerne: C - chez ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa faaet nogen anvendelse i medicinen (se
næste artikel).

Blaabær.

Blaabærekstrakt, det vandige og inddampede udtræk
af blaabær, bruges tildels mod sukkersyge; tvilsom
nytte.

Blaabøger (eng. blue books) kaldes efter
omslagets farve de trykte dokumenter, som forelægges
det engelske parlament. De kan indeholde diplomatiske
aktstykker udredninger fra en eller anden gren af
forvaltningen, indberetninger fra en kommission, bilag til
et af de to huses forhandlinger o. s.v. og afgiver et værdifuldt
materiale til belysning af det britiske riges politiske,
økonomiske, administrative eller sociale forhold og har ofte
international interesse. Siden 1835 har de været at faa
i boghandelen. I Frankrige kaldes de tilsvarende
publikationer «gule», i Tyskland «hvide», i Østerrige og
Spanien «røde» og i Italien «grønne» bøger.

Blaafarve, se Smalte.

Blaafjeld, meget almindeligt navn paa et fjeld, der
paa afstand virker blaalig. Eksempelvis nævnes B.
(1290 m.) vest for Svenningdalen, Vefsen herred, Nordland;
B. (1520 m.) paa grænsen mellem Jølster (Søndfjord) og
Gloppen (Nordfjord); B. (1506 m.) syd for Vik i Sogn,
paa grænsen mellem Nordre og Søndre Bergenhus amt;
B. i Gudbrandsdalen, paa dalens vestside, mellem Sjoa
og Vinstra, Nordre Fron herred.

Blaa fjelde, navn paa flere fjeldkjeder.

1. I det sydøstlige Australien (s. d.).

2. I det nordlige Jamaica.

3. En del af Apalachian Mountains i Pennsylvanien
(østl. Forenede stater).

4. En høi og lidet kjendt kjede i Oregon
(Forenede stater) mellem Columbia og Snake River.

Blaa grotte (grotta azurra), Italien, hule med
stalaktiter paa nordsiden af øen Capri (Neapel-bugten),
2—3 km. v. f. Marina. Aabningen er 1 m. høi, i baad i rolig sjø
kan man ro ind, hvor hvælvet hæver sig 12 m. over vandet,
hvis dybde er 15 m. Hulens længde er 54 m., største
bredde 34 m. Lysbrydningen giver alt en azurblaa farve.
Den allerede i oldtiden kjendte hule blev gjenfundet 1826.

Blaahai (carcharias glaucus), 3—5, optil 7.5 m. lang.
Kroppen meget slank, ryggen blaagraa el. mørkeblaa,
siderne og bugen lysere, finnerne mørkfarvet, de lange
brystfinner næsten sorte. Tænderne trekantede, store og
skarpe. B. er en frygtet rovfisk, som ogsaa angriber
mennesker (kaldes ogsaa «menneskeæderen»). Den har en meget
vid udbredelse, idet den findes saavel i de tropiske og
tempererede dele af Atlanterhavet som i det Indiske og
Stille ocean samt i Middelhavet. Et enkelt eksemplar
fanget lige udenfor Kristiania fæstningsbrygge i 1883.

Blaahorn, flere steder forekommende navn paa spidse,
steile fjelde i de søndmørske alper. Eksempelvis nævnes
B. (1506 m.) vest for Sunnelvsfjorden i Stranden herred,
Søndmør, B. (1371 m.) paa sydsiden af Norangsfjorden
i Hjørundfjord, Søndmør, og B. i Geiranger, s. f. Maraak.

Blaahval, se Hvaler.

Blaahø, ret almindeligt fjeldnavn i den centrale del
af det sydlige Norge, betegner afrundede paa afstand
blaaligvirkende fjelde. Eksempelvis nævnes B. i Opdal
herred, et af Troldheimens høieste fjelde (1680 m.), og
B. i Dovre herred øst for Fokstuen.

Blaairisk, jernspurv (accentor modularis), eneste
hos os levende repræsentant for den til sangernes familie
hørende jernspurvslegt (accentor). — Oversiden rustbrun
med sorte pletter, hovedet, halsen og brystet mørkegraa,
bugen lysegraa, halen mørkebrun, fødderne brungule.
Længde 150—160 mm. Findes i hele Europa, hos os
helt op til Sydvaranger; lever i naaleskogene, nærer sig
af insekter og frø, synger godt. Trækfugl. Redet bygges
af mos i granbuske; eggene, 5—6 i antal, blaagrønne,
optil vel 20 mm. lange.

Blaaisen, 1485 m. høit snefjeld, med steile, snebare
styrtninger mod nord, nordøst og sydvest, s. f. Sildvik
ved Ofotbanen; kan ikke sees fra denne.

Blaakampen, et 1614 m. høit fjeld straks ø. f.
Rondane, Sollien herred. Hedemarkens amt.

Blaakjæft, sebastes dactylopterus,
art rødfisk el. uer(s.d.).

Blaakjælk el. blaastrubesanger, se Rødstjertslegten.

Blaaklokke, se Klokkefamilien.

Blaaknap, se Kareborrefamilien.

Blaaknude, en slags dobbeltknude, er forvansket af
folkesprogets braaknut (af oldn. bregða, brå, svinge,
flette, sno).

Blaakopiering, metode til reproduktion af tegninger,
hvorved originalens sorte linjer paa kopien fremtræder
hvide paa blaa grund. B. foregaar ved, at lyset falder
gjennem originalen paa derunder anbragt særlig
præpareret lysfølsomt papir. Belysningen, som varer fra nogle
minutter indtil omtr. 1/2 time, paavirker kun de dele af
det præparerede papir, der ikke dækkes af originalens
linjer. Efter belysningen udvaskes kopien i vand,
hvorved det lysfølsomme stof fjernes fra de ikke belyste
linjer, medens de belyste partier bliver blaa. Kopien
kan da tørres og uden at tage skade udsættes for lysets
indvirkning. Forat kopien skal blive skarp, maa
originalen være tegnet med tusch paa gjennemsigtigt papir
eller lærred, endvidere maa tegningen presses tæt ned
mod det præparerede papir. Man benytter i regelen en
kopiramme med forside af glas, hvorpaa lægges først
originalen, derefter kopipapiret, saa et stykke filt og
endelig en bagklædning, hvorefter det hele spændes
sammen. I mangel af dagslys kan man meget godt
kopiere ved elektrisk lys. Kopipapiret, alm. hvidt papir,
lærred el. l., præpareres før brugen ved overstrygning
med en opløsning af f. eks. 12 dele rødt blodludsalt
(ferridcyankalium) og 10 dele citronsur jernoksydammoniak
i 160 dele vand, eventuelt med tilsætning af gummi,
hvorved paastrygningen lettere bliver jevn.

Blaa kors. Det, er navnet paa en i Geneve 1877
stiftet forening for at modarbeide alkoholmisbrug.
Foreningen, hvis merke er et blaat kors paa hvid bund,
paalægger totalafhold som pligt. Den vandt snart
international udbredelse og omredigerede 1886 sine 8
grundregler herefter. Den er senere overfløiet af de fra
Amerika udgaaede sammenslutninger med samme formaal.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>