Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blom ... - Ordbøgerne: C - coit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blom, Otto Emanuel (1830—1903), d. officer og
krigshistoriker. Har skrevet en mængde afhandlinger
om artilleriets teknik og anvendelsen af skydekunstens
teori i praksis. Vandt 1862 det «Norske militære
tidsskrifts» guldmedalje for besvarelse af kaliberspørsmaalet.
Blom, Peter (1828—), n. geistlig og forfatter, f. i
Drammen, cand. teol. 1854, 1858—64 prest ved den
norsk-svenske legation i Konstantinopel, derefter sogneprest til
Valle (indtil 1880) og siden til Vardal og Hunn.
Foruden endel andagtsbøger og digte har B. skrevet
fængslende skildringer fra Østerland (1870 og 1875) og
værdifulde topografiske arbeider om Valle (1895) og
Vardal (1899). B. studerede i sin ungdom musik; af hans
kompositioner, tildels til egne digte, har endel været
offentlig opført.
Blomberg, Knut Hugo (1850—), sv.jurist, professor
ved Upsala universitet, har bl. a. forfattet fremstillingen
af de tre nordiske landes forvaltningsret i «Nordisk
retsencyklopædi:^.
Blomesholm, gl. adelig sædegaard i Skee sogn, Bohuslän,
blev grundet 1625 af den holstenske adelsmand
Anders Blome, som dog snart igjen solgte den til Gerlof
Nettelhorst, kansleren Jens Bjelkes svoger. Efter
landskabets afstaaelse til Sverige kjøbtes B. med tilliggende
gods (10 fuldgaarde i Skee sogn) af den bekjendte sv.
generalguvernør i lenet, Rutger von Ascheberg.
Blomkaal, se Kaal.
Blomkaalsop (sparassis crispa), tilhørende
køllesoppene, en spiselig og meget velsmagende sopart af indtil
et menneskehoveds størrelse; den ligner af udseende
blomkaal, hvoraf navnet. B. er hos os kun fundet paa
Svanø ved Bergen og paa Haaøen ved Drøbak.
Blomkarse (tropæolum majus) af familien tropæolaceæ
(s. d.), en paa grund af sin lange, klatrende stængel,
sine skjoldformede, smukt tegnede blade og store,
orangegule blomster meget yndet prydplante, som i slutten af
det 17 aarh. indførtes til Europa fra Peru. De unge
frugter og blomsterknopper, der smager som karse,
bruges som kapers.
Blommaert, Philipp (1809—71), belgisk forfatter,
ved siden af J. F. Willems en af de mest fremtrædende
forkjæmpere for den flamske bevægelse, har udgivet gamle
flamske digtninge og i sit verk «Aloude geschiedenis der
belgen of nederduitschers» hævdet flamlændernes
kulturelle opgave. Denne tanke om et Nedertyskland er
ogsaa gjort gjældende af Julius Langbehn (s. d.) i hans
bekjendte «Rembrandt als erzieher».
Blommér, Nils Johan Olsson (1816—53), sv.
maler. Malte især romantiske billeder af svensk natur
befolket med havfruer, alfer og andre sagnvæsener.
Minder om Moritz von Schwind. Han døde, før han
var naaet frem til fuld udvikling som kunstner.
Blommesækken, fostervedhæng hos hvirveldyrene.
Danner hos dyr med blommerige eg et reservoir for
fosterets næringsblomme og aftager i størrelse, eftersom
denne forbruges under udviklingen. Hos de placentale
pattedyr er b. lidet udviklet og maa nærmest ansees
som et rudimentært organ. — B. staar altid i
kommunikation med tarmen (gjennem den saak. tarmnavle). Hos
amnioterne (s. d.), hvor ogsaa en allantois (s. d.)
udvikles, ligger b. altid foran denne.
Blomst er et i forplantningens tjeneste omdannet skud
eller spids af et skud. En fuldstændig b. bestaar af en
aksedel, blomsterbunden (frugtbunden), der bærer
4 slags blade: bæger-, kron-, støv- og frugtblade.
Bægerbladene er hyppigst forholdsvis faste, bredere
nedentil end oventil, grønne og assimilerende; deres
opgave er mest at beskytte de indenfor liggende organer i
knoppen. Kronbladene derimod er oftest tynde og fine
med livlige, ikke grønne farver, indeholder ofte flygtig
olje og kan ved sine iøinefaldende farver eller ved
lugten henlede insekternes opmerksomhed paa b.;
 |
| Skematisk fremstilling af undersædig (H), omkringsædig (P) og oversædig (E) blomst, a blomsterbund; b bægerblade; k kronblade; st støvbærere; f støvvei. |
|
| Undersædig blomst. |
|
| Omkringsædig blomst. |
|
| Oversædig blomst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
