Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blom ... - Ordbøgerne: C - coit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betegner to ensdannede bladsæt, eller at kun det ene er
kommet til udvikling. Mangler en b. blomsterdække, er
b. nøgen. Støvbladene er bladformede kun hos ganske
enkelte planter; i regelen er de støvbærere, med en
nedre traadformet «støvtraad», der paa sin spids bærer
en «støvknap», hvori «støvkornene»; golde støvbærere
kaldes «staminodier» (jfr. art. Støvblad). Ogsaa
frugtbladene er kun sjelden bladformede, men danner
oftest ved sammenvoksning en eller flere støvveie,
hver bestaaende af en «frugtknude», hvori eggene sidder,
en eller flere «grifler» og et antal «ar» svarende til tallet
af de sammenvoksede blade (jfr. art. Frugtblad). Er
baade støvblade og frugtblade tilstede i b., er den
«tvekjønnet», mangler det ene kjøn, er den «særkjønnet»
og da henholdsvis «hun-b.» el. «han-b.». B.s «sædighed»
afhænger af udviklingen af blomsterbunden. Hæver denne
sig kegleformig op fra b.s midte, saa blomsterdækket og
støvbærerne tilsyneladende er fæstet under blomsterbunden,
kaldes b. «undersædig»; sidder blomsterdækket
og støvbærerne paa randen af en skive- el. krukkeformet
blomsterbund, er blomsten «omkringsædig», og støvveien
sidder da frit i midten af underbægeret, som
blomsterbunden i dette tilfælde kaldes. Vokser underbægeret
derimod sammen med frugtknuden, fremkommer den
«oversædige» b.; blomsterdække og støvblade sidder her
over frugtknuden (jfr. figurerne). Bladene i b.s fire
bladsæt er hyppigst kransstillet, sjeldnere skruestillet;
oftest staar bladene i en krans ud for mellemrummene
af nabokredsens. Tallet af blade i den enkelte krans er
forskjelligt, hos enfrøbladede er 3, hos tofrøbladede 4 og
5 almindeligst, men der forekommer ogsaa andre tal
enten i alle eller i enkelte bladkredse, ligesom der kan
være mere end en kreds af samme bladform (oftest af
støvbladene); tallet af frugtblade er derimod ofte
reduceret. I henseende til bladenes indbyrdes stilling i b.
tales om «regelmæssige» og «uregelmæssige» b. Hos de
første er bladene i hver kreds ensdannet og stillet med
samme mellemrum; b. bliver i dette tilfælde flersymmetrisk;
herfra undtages dog saadanne som katost, hvis
kronblade hver for sig er skjæve, medens den hele b.
dog gjør et regelmæssigt indtryk. Uregelmæssige b. er i
regelen énsymmetriske (f. eks. erteblomstrede), sjelden
ganske usymmetriske (canna).
Blomster, kunstige, efterligninger af naturlige b., er
en vigtig gren indenfor modeindustrien og gjenstand for
fabrikation i det store i Berlin, Paris, Wien o. fl. steder.
Tidligere fremstilledes især fantasi-b., men nu søger
man at komme de naturlige b. saa nær som muligt. —
De simpleste kunstige b. fremstilles af papir, de finere
af kautschuk, batist, silkeflor, taft, fløiel o. a. tøier.
Bladene udhugges med særlige jern og gaaes efter med
saksen, aarer og ribber frembringes ved stempler, der
er graveret i den ønskede form, ligesom kronbladene
bøies med varme jern. Støvdragere og grifler laves af
silke- el. bomuldstraade, der ved dypning i en
limopløsning faar den nødvendige stivhed, stilken af glødet
jerntraad, overtrukket med papir el. silke. De fineste
sorter farves først, efterat de er færdige, og den
naturlige b.s lugt efterlignes ved hjælp af æteriske oljer.
Blomsterbund, se Blomst.
Blomsterdyr, se Koraldyr.
Blomsterdække, se Blomst.
Blomsterflue, se Anthomyïa.
Blomsterkop, blomsterstanden hos vortemelk, s. d.
Blomsterløg kaldes i daglig tale de underjordiske,
vegetative formeringsorganer af en del prydplanter,
hvadenten de er virkelige løg, som hos arter af liljefamilien
og narcisfamilien, eller de er knolde, som hos arterne af
ranunkelfamilien. Dyrkningen af b.s-veksterne foregaar
i størst maalestok i Holland, især i Haarlem, hvorfra
der aarlig udføres store mængder af b.
Blomstermaaned, i den norske almanak fra 1816
og i de svenske fra 1749 navnet paa mai maaned.
Blomstermaleri, som særegen kunstgren, stammer
fra Holland, hvor det i det 17 aarh. bragtes til sin største
høide af mestere som Jan Brueghel (1568—1625), Jan
Davidz de Heem (1606—83), Abraham Mignon (1640—79),
Willem van Aelst (1626—70), Rachel Ruysch (1664—1754)
og Jan van Huysum (1682—1749).
Blomsterplanter (phanerogamæ), den ene store
hovedgruppe af planterne, nemlig de, som har blomster
og formerer sig ved frø, i modsætning til de
blomsterløse planter (cryptogamæ), som mangler blomster
og formerer sig ved sporer.
Blomstersivene (juncaginaceæ), en familie af
enfrøbladede, hvoraf blomstersiv (scheuzeria) vokser hist
og her i vore myrer og trehage (triglochin) er alm.
ved strandbredder og paa sumpige steder.
Blomstersprog kaldes den fra Orienten stammende
kunst (selam) at kunne meddele tanker og følelser
hemmelig til andre ved hjælp af blomster. Opfundet
af haremskvinder. Det østerlandske b. grunder sig paa
blomsternes navne, det vesterlandske derimod paa en
mere el. mindre vilkaarlig valgt symbolsk betydning,
som tillægges de forskjellige blomster. Allerede i
middelalderen var liljen symbol paa renhed og uskyld,
rosen paa kjærlighed og glæde. Farven var især det
bestemmende, grønt betydde haab, gult glæde og rigdom,
sort sorg o. s. fr. Blomster anvendes ogsaa som symbol
for et folk, et fyrstehus etc., f. eks. liljen (fleur de lys),
Bourbon’ernes kjendte vaaben. [Charlotte de Latour,
«Le langage des fleurs», 13 bd., Paris 1881.]
Blomsterstand, en samling blomster, som er
saaledes anordnet i forhold til hinanden, at de udgjør et
afsluttet hele og danner en vel begrænset del af planten.
En b. repræsenterer et i forplantningens tjeneste staaende
 |
| Kurv af løvetand. |
|
| Aks af kjæmpe. |
|
| Klase af hyrdetaske. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
