Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1115-1116 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bod ... - Ordbøgerne: C - composées ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordgrænse ved Tornea, og russerne derved fik lettere
adgang til at sende tropper mod Norrland, meldte kravet
paa en fæstning i denne landsdel sig stadig sterkere.
De svenske stridskræfter nordpaa er forholdsvis svage
og spredt over et stort omraade. Skulde de hindre en
invasion, saa at forsterkninger kunde naa frem i ret tid,
maatte de kunne støtte sig til befæstninger. Disse maatte
ligge ved Norrlands vigtigste forsvarslinje, Lule elf, og det
maatte da blive ved B., hvor, bortseet fra kystveien,
samtlige landeveie og jernbaner i denne landsdel løber sammen,
og hvor foruden jernbanebroen forefindes den eneste veibro
over elvens nedre del. Hertil kom, at forholdene ved B. i
taktisk henseende er meget heldige. Siden 1900 er her
paabegyndt anlæg af et dobbelt brohoved (s. d.) med en
række forter paa høiderne rundt brostedet, fornemmelig
paa elvens østside.

Skisse i maalestok 1:200000 over Boden fæstning. Boden fæstning.

Forterne, der ligger indtil 6 km. fra
hinanden og 4—6 km. fra broerne, er nedsprængt i fjeld
og har sine kanoner anbragt i pansertaarne. Fæstningen
var oprindelig beregnet at skulle koste 8.7 mill, kr.; men
ved en senere udredning har det vist sig, at der kræves
vel 17 mill. kr. Sidste bevilgning er forudsat givet i
1910. Privatmænd og en kvindeforening har foræret
staten fæstningsgrundene. Bygning af store kaserner
for besætningen er delvis afsluttet. Besætningen skal bestaa
af 1 infanteriregiment, 6 fæstningsartillerikompanier,
4 ingeniørkompanier, hvortil kommer 3 feltkanon- og
2 felthaubitsbatterier; endvidere ballon- og lyskasterafdeling.
I krig kommer endelig til reserve- og depottropper.
[Jfr. P. H. Castberg, «Ældre og nyere udtalelser vedrørende
Sveriges faste forsvar», 1902.]

Bodenbach, Böhmen, by ved Elben, 137 m. o. h.,
nær grænsen, 10000 (tyske) indb.; vigtig told- og
jernbanestation (Dresden—Prag—Wien), fabriker.

Bodensjøen (lat, Lacus brigantinus, fr. Lac de
Constance), mellem Schweiz (kantonerne Thurgau og St.
Gallen), Østerrige (Vorarlberg), Tyskland (Bayern,
Württemberg, Baden), i Rhinvasdraget, hvor dette fra Alperne
træder ud i høisletten, 400 m. o. h., 70 km. lang,
13 km. paa det bredeste, 538 km.², 252 m. paa det dybeste.
Egent for B. er det saakaldte «Ruhsz», en uregelmæssig
uforklarlig opsvulmning af vandet og den svære sjøgang
under føhnvinden. B. fryser sjelden til i hele sin
udstrækning. I vest deler sjøen sig i Überlingersee og
Untersee. B. danner en livlig handelsvei.
Jernbaneendepunkterne ved dens bredder, Rommshorn,
Friedrichshafen, Rohrschach, Konstanz, er forbundet dels ved
dampskibe, dampfærger og «trajektskibe», dels ved jernbaner
langs bredden. Rigt fiskeri. B. har sit navn efter den
keiserlige borg Bodman, som laa ved nordvesthjørnet.
Talrige «pælebygninger» er fundet ved bredderne.

Bodenstedt, Friedrich Martin von (1819—92),
t. digter, opholdt sig som ung nogle aar i Rusland og
Kaukasien, var redaktør af flere blade i Tyskland, blev
1854 professor i slaviske sprog og slavisk litteratur i
München og i 1858 professor i gammelengelsk litteratur,
ledede fra 1867—69 hofteatret i Meiningen, blev her
adlet, var siden bosat paa forskjellige steder, sidst i en
længere aarrække i Wiesbaden. B. var et stort
formtalent, men ingen betydelig digter. Hans gratiøse og
friske «Lieder des Mirza Schaffy» (1851) har opnaaet en
næsten enestaaende popularitet; hans øvrige lyrik,
hvoriblandt «Aus dem Nachlass des Mirza Schaffy» (1874),
vakte mindre opmerksomhed. Af hans episke digtninge
kan nævnes «Ada, die Lesghierin» (1853) og «Epische
Dichtungen» (1862), der indeholder fine ting. Hans
dramaer og fortællinger er ikke af større betydning.
Derimod har han gjort sig særlig bekjendt som
udmerket oversætter (Puschkin, Lermontov og andre
russiske digtere, russiske folkeviser, Hafis, Omar Chajjâm.
Shakespeare o. fl.). Han har ogsaa leveret litterære
studier, bl. a. vedrørende Shakespeare og hans samtidige,
og udgivet sine livserindringer.

Bodes lov, se Bode, Johann Elert.

Bodfærdige, se Bod.

Bodil, datter af den jydske stormand Thrugot, gift
med Erik Eiegod, hvem hun fødte sønnen Knut (Lavard).
B. ledsagede kongen paa hans pilgrimsfærd; efter hans
død paa Cypern fortsatte hun reisen, til døden rammede
hende selv paa Oljebjerget udenfor Jerusalem (1103).

Bodin [bådæ’], Jean (1530—96), fr. retslærd og
forfatter. Hævdede i sine skrifter (især «Staten» 1578) en
sterk, næsten enevældig kongemagts naturlighed og
nødvendighed, idet han saa staten som en videre udvikling
af familien, hvor faderen eller egtemanden er det absolute
overhoved. Alt skal bøie sig for staten, ogsaa kirken.
B. tilhørte «politikernes» parti, der bekjæmpede den
religiøse fanatisme under den franske religionskrig. Hans
«Staten» er ofte blevet sammenlignet med Aristoteles’
«Politik» og Montesquieus «Lovenes aand».

Bodin, herred i Nordlands amt, 535 km.² med 4755
indb.; 9.4 pr. km.² Herredet, der svarer til Bodin
prestegjeld med Bodin og Strømmen sogne, omfatter strøget
omkring Saltfjorden med udenforliggende øer, øgrupper
og vær (hvoriblandt nævnes Landegode, Tennholmerne,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>