Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodio ... - Ordbøgerne: C - comrade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Givær, Briksvær. Steinsvær og Helligvær), Paa den flade
myrlændte halvø ved Saltfjordens munding, paa fjordens
nordside, ligger kjøbstaden Bodø, Rønvik sindssygeasyl,
Bodin hovedkirke og Tromsø stifts landbrugsskole. N.ø.
f. Bodø paa Løpsfjeldet og Rønvikfjeldet er turisthytter,
hvorfra glimrende rundskue. Mellem de i Saltfjorden
liggende øer (Strømøen og Godøen) og fastlandet er tiere
sterke tidevandsstrømme (Sundstrømmen, Godøstrømmen
og den berygtede Saltstrøm). Paa Knaplundø (el.
Godøen) ved Saltstrømmen er en granitsøile til minde om
Oscar II’s besøg i 1873. Terrænet omkring fjorden er
smaakuperet og myret og sparsomt klædt med
smaabirk (enkelte steder furu). Mod n.ø. og s. hæver
landet sig til mægtige fjeldpartier med vakre tinder
(Børvastinderne, 1180 m., i s., og Steigtind, 796 m., i n.).
I disse partier ligger de store vande (Hegmovand,
Vatnevand og Soløivand); herredet har et samlet areal ferskvand
paa 40 km.2 Inden herredet foregaar som regel et godt
sildefiske, særlig er Hopen (en liden arm af Saltfjorden)
en god sildefjord. Ved værene, der tillige er dun- og
egvær, drives et godt hjemmefiske. Jordbruget (specielt
fædriften) er i god fremgang, og der findes inden
herredet flere meierier. (Jfr. Bodømyren.) Paa
Hopsfjeldet, n. f. Saltijorden, har i flere aar været drevet
prøvedrift paa kobber (kobberkis og magnetkis). Inden
herredet ligger Bertnes uldvarefabrik (anlagt 1900).
Antagen indtægt 1906 607380 kr., formue 1548000 kr.
Bodio, Luigi (1840—), ital. statistiker, 1872—1901
chef for Italiens statistiske centralbureau i Rom, fra
1885 tillige generalsekretær for det efter hans initiativ
oprettede «Institut international de statistique». Han
udgav 1869 et større arbeide om forholdet mellem
statistik og socialøkonomi, redigerede 1877—82 det anseede
«Archivio di statistica» og siden 1886 nævnte instituts
«Bulletin». Han har udfoldet et frugtbart og inden
faget høit vurderet forfatterskab.
Bodley [bâ’dli], John Edward Courtenay (1853—),
eng. advokat og forfatter, har bl. a. skrevet: «France»,
1 bd., «The revolution and modern France», 2 bd.,
«The parliamentary system» (1898), «L’anglomanie et
les traditions françaises» (1899), «The coronation of
Edward VII (1903).
Bodley [bâ’dli], Sir Thomas (1544—1612), eng.
stats- og videnskabsmand, benyttedes af dronning
Elisabeth til forskjellige sendelser til europæiske hoffer, ogsaa
til Danmark. 1597 forlod han statstjenesten og viede
derefter sit liv til udvidelsen af universitetsbiblioteket i
Oxford, som efter ham kaldes det Bodleyanske bibliotek.
Bodmer, Johann Jakob (1698—1783), schweizisk-tysk
forfatter, professor i helvetisk historie i Zürich.
Sammen med Breitinger og nogle andre venner
grundlagde han 1721 efter forbillede af Addisons «Spectator»
ugeskriftet «Die Discourse der Mahler», hvormed den
egentlige litterære kritik i Tyskland tog sin begyndelse,
og fortsatte med æstetiske og kritiske skrifter, lagde sig
efter engelsk litteratur, særlig Milton, og blev ved siden
af Breitinger sjælen i zürichernes bekjendte strid med
Gottsched og leipzigerne, der endte med zürichernes seier.
I modsætning til Gottsched, der mest støttede sig til
fransk digtning og docerede det forstandsmæssige og
formelt regelbundne i poesien, hævdede B. fantasien og
indholdet. Han har spillet en rolle som forløber og
talsmand for en ny tid. Som digter var han uden
betydning, hans epos «Die Noachide» er paavirket foruden af
Homer og Milton ogsaa af hans yngre samtidige Klopstock.
Bodmerï, eng. bottomry, betyder laan, som
skibsføreren optager mod pant i skibet. Ved b.-laan forstaaes
altsaa pantforskrivning af skibet. Selve dokumentet
benævnes b.-brev, eng. bottomry bond. Naar en skibsreder
modvillig tvinges til at anløbe nødhavn for at reparere
og ikke kan tilveiebringe de hertil nødvendige penge,
har han at ty til b.-laan, med andre ord pantsætte
skibet. Dette kan ogsaa gjøres med fragt og last; i
sidstnævnte tilfælde kaldes det egentlig respondentia bond,
men benævnelsen b. benyttes dog sedvanlig ogsaa i delte
tilfælde. Tilbagebetaling af et b.-laan gjøres afhængig
af skibets ankomst i god behold til bestemmelsesstedet.
Gaar skibet tilgrunde, taber laanegiveren sine penge. Da
følgelig den, som yder b.-laan, løber en stor risiko, bliver
præmien gjerne høi. Disse b.-laan stammer fra gamle
dage og benyttes sjelden nutildags, idet assurance samt
de forbedrede kommunikationer mere og mere har
fortrængt denne maade at tilveiebringe penge paa.
Bodom, Erik (1829—79), n. landskabsmaler.
Uddannet først ved tegneskolen i Kra., senere under Gude.
hvem han i 1850 fulgte til Düsseldorf. Malte i 1852 sit
første større billede, «Motiv fra Bondhusdalen», som blev
kjøbt af en engelskmand og nu er i Bridgewater gallery
i London. B. tilhører den ældre kreds af norske
Düsseldorfere, hans opfatning er romantisk, hans motiver oftest
fra Østlandets dystre skogtrakter. Hans senere arbeider
er svagere og maniererede paa grund af forsømt
naturstudium. Repræsenteret i Kunstmuseet i Kra. ved «Fra
Nordmarken». Hovedverker: «Bautastene ved stranden»
(1866), «Høifjeldsbillede» (1866), «Øde og tomt efter
sortedøden (1870).
Bodoni, Giambattista (1740—1813), ital.
bogtrykker og stempelskjærer. Som bestyrer af hertugen
af Parmas hofbogtrykkeri og selvstændig haandverker
udsendte han en række fremragende typografiske
arbeider, hvoraf især nogle klassikerudgaver staar paa
høide med bogtrykkerkunstens bedste frembringelser.
Bodsdage, se Bod.
Bodsfængslet er opført i aarene 1844—51 paa
Aakebergløkken, som dengang laa udenfor, men nu er
indlemmet i Kristiania. Cellefængsel med plads til omtrent
240 fanger. Det er bygget panoptisk, d. v. s. at man
fra fængslets centralhal har oversigt over samtlige tre
cellefløies midtgange og gjennem alle tre etager, idet de
to øverste etager har gallerier istedetfor tætte
koridorgulve. Det optager mandsfanger, som er ilagt straf af
fængsel i seks maaneder eller derover, og som er under
24 aar, samt i visse tilfælde ogsaa ældre mandsfanger
(regler af 30 dec. 1904, midlertidig ændret 22 mars og
8 mai 1907).
Bodssalmer, se Bod.
Bodvar Bjarke, se Bjarkemaal.
Bodø, kjøbstad i Nordlands amt med 4877 indb.,
ligger paa en fra den ytre del af Saltfjordens nordlige
bred mod s.v. udstikkende flad og myrlændt halvø.
Allerede i begyndelsen af det 19 aarh. fandtes her paa
den nu landfaste lille ø Hundholmen en samling mindre
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
