Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boliviano ... - Ordbøgerne: C - contre-coup ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adriaterhavet. I den senere tid er B., som altid har
været et strategisk vigtigt punkt, ydermere styrket ved
flere i vid omkreds liggende forter. B. er et hovedsæde
for silkespinding og -vævning, for tilvirkning af kunstige
blomster, straahatte og glas. Byens midtpunkt er de to
store aabne pladse: Piazza Vittorio Emanuele og Piazza
del Nettuno med Neptunsbrønden (af Giovanni da Bologna)
fra midten af det 16 aarh. Hovedkirken er San Petronio.
I den vakre gotiske Mercanzia har handelskammeret sit
sæde. De mest paafaldende bygverker i B. er de to
skjæve taarne, bygget i beg. af det 12 aarh. Byens
værdifulde malerisamling indeholder bl. a. billeder af
Guido Reni, Raffael («Den hellige Cecilie») og Francesco
Francia. Men særlig berømt er B. for sit universitet,
det ældste af alle, som fører sin grundlæggelse helt tilbage
til Theodosius den store (425), men som hvis eg. stiftelsesaar
regnes enten 1088 eller 1158. Det havde i middelalderen
tusender af studerende. Aar 189 f. Kr. blev B.
romersk koloni. Under de tysk-romerske keisere blev
B. fristad og kjæmpede sammen med guelferne og paven
mod keiser Fredrik II, hvis søn Enzio (Heinz) efter slaget
ved Fossalta 1249 holdtes fangen i B. til sin død. Fra
1506 hørte B. til Kirkestaten, indtil det i 1860 sluttede
sig til Sardinien og det nye kongerige Italien.
Bologneserflaske [bålånjéser-], flaske af tykt glas,
som efter blæsningen er hurtig afkjølet. Den taaler
sterke stød, men springer itu i smaabeter, naar den
ridses, f. eks. med et skarpt sandkorn.
Bologneserhund [bålånjeser-], se Hunderacer.
Bologneserspat [bålånjeser-], en straalig varietet af
mineralet tungspat (s. d.), der forekommer i Monte Paterno
ved Bologna.
Bolognesisk [bålånjesisk] (el. bononisk) lyssten,
et fosforescerende stof, som væsentlig bestaar af
svovlbarium. Dets fosforescerende egenskab skal være
opdaget 1602 af en skomager i Bologna (lat. Bononia). Se
Fosforescens.
Bolometer, et af Langley 1881 opfundet apparat til
maaling af varmestraalers intensitet. Straalerne falder
paa en metaltraad, opvarmer den og forandrer derved
dens elektriske ledningsmodstand. Modstandsforandringen
maales ved galvanometer. Med de fineste instrumenter
kan man iagttage temperaturforandringer paa nogle
timilliontedels grad Celsius.
Bolor-tag var før navnet paa den vældige fjeldkjede,
som ligger mellem Pamir og det sydvestlige af
Vest-Turkestan. Høieste top Mustagata, 7860 m.
Bolsena, Italien, by i den nordligste del af prov. Roma,
ved nordenden af B.-sjøen (omtr. hvor de to ældre byer
Volsinii laa), 3300 indb. Vinavl. Etruskiske oldtidslevninger.
B.-sjøen, som ligger 300 m. o. h., er 115 km.2, den
vakreste og største af indsjøerne i denne egn, sandsynligvis
en kratersjø. Øerne Bisentina og Martana. Afløb
Marta forbi Corneto i det Tyrrhenske hav. Til minde
om «underet ved B.», den «blødende» hostie, 1263,
indstiftede pave Urban IV «Kristi legems fest».
Bolson de Mapimi, Mexico, en af saltsjøer og myrer
opfyldt 20 000 km.2 stor sænkning (1000 m. o. h.) i den
nordlige del af høilandet.
Bolstad, Jens Martin (1858—1905), n. konsul.
1888 tilforordn, generalkonsul i Argentina. Herfra blev
han som befuldmægtiget minister ad hoc sendt i diplomatiske
missioner 1892 til Brasilien, særlig for at virke
for en forbedret ordning af de dengang fortvilede sanitære
forhold i Santos, 1894 til Columbia og Venezuela, 1895
til Chile, hvorefter han 1896 blev udnævnt til
generalkonsul i Rio Janeiro. B. skrev «Det italienske
skibsrederis vilkaar» (1904) og «Paa maurisk grund» (1905).
Bolster, et tætvævet, kipret tøi af bomuld, lin eller
jute eller blandinger heraf; har ofte blaa eller røde
tverstriber og benyttes til træk paa underdyner, puder
og madrasser, hvilke derfor ogsaa selv ofte betegnes
som «bolstre».
Bolsward, Nederlandene, indlandsby i prov. Friesland,
s.ø. f. Harlingen, 6500 indb. Engang medlem af
Hansaforbundet og en meget betydelig by. Lin- og uldindustri,
kvæghandel. Sjelden vakker gotisk kirke.
Bolswert.
1. Boëtius a B. (1580—1634), holl. kobberstikker, især
bekjendt for sine stik efter Rubens’ malerier.
2. Schelte a B. (1586—1659), holl. kobberstikker,
broder til foreg., en af de ypperligste Rubens-stikkere.
Brødrene B.s samlede verker udgjør ca. 550 blade.
Bolsø, herred i Romsdals amt, 272 km.2 med
3569 indb.; 13.4 pr. km.2 Herredet, der svarer til B.
prestegjeld med B., Røvik og Kleine sogne, ligger omkr.
Molde- og Fanefjorden. Hovedkirken laa indtil for nogle aar
siden paa den lille ø B. (deraf herredets navn); ny kirke
er nu opført paa fastlandet, straks ø. f. Molde. Moldes
omegn, særlig partiet langs Fanefjorden (Fanestranden),
er kjendt for sin naturskjønhed. Her ligger en række
vakre villaer i frodige omgivelser. Udsigten sydover
med Moldefjorden i forgrunden og Romdals og Søndmørs
alper i baggrunden er storslagen. Langs Fanestranden,
fører hovedvei gjennem veldyrkede strøg til
gaarden Hjælset, hvor den deler sig i en gren over
Batnfjordseidet og en gjennem Osdalen. Straks v. f.
Molde ligger det store Reknes sanatorium for tuberkuløse.
Jordbrug og fiskeri er de vigtigste næringsveie; der
drives ogsaa en del baadbyggeri, en del istrafik, og nær
Molde findes et par mindre fabriker. B. sparebank,
oprettet 1863, forvaltningskapital pr. 1906 183922 kr.
Antagen indtægt 1906 429570 kr., formue 1996500 kr.
Bolt, n. adelsslegt fra den senere middelalder, fik først
i det 14 og 15 aarh. nogen større betydning. Agmund
Bergthorssøn B. var rigsraad og dronning Margretas
betroede mand. Om Amund Sigurdssøn B., se
Amund S. —
Aslak Hartvigssøn B., n. erkebiskop,
blev i 1407 biskop i Oslo, aaret efter i Bergen. I 1428
«postuleredes» han til erkebiskop i Nidaros, modtog
1430 pavens konfirmation herpaa og fik titelen «det
pavelige sædes legat». A. B. istandbragte et register over
erkestolens eiendomme og indtægter, den bekjendte
«Aslak Bolts jordebog», et vigtigt historisk kildeskrift.
Af hensyn til sin betydelige handel stillede han sig venlig
til Hanseaterne i Bergen og vilde ikke gaa med paa
energiske forholdsregler mod disse. Sin myndighed over
de øvrige bisper hævdede han ved afholdelse af
provincialsynoder. A. B. spillede ved flere leiligheder en
vigtig politisk rolle. Efter Kristoffer af Bayerns død
var han først med paa at vælge Kristian I til n. konge,
men erklærede straks efter, at han var blevet tvunget
dertil, og sluttede sig til Karl Knutssøn, som han endog
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
