Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1169-1170 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolt ... - Ordbøgerne: C - contre-pointer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kronede i Trondhjems domkirke (nov. 1449). Han var
da en meget gammel mand og døde kort efter.

Bolt (tekn.), en cylindrisk maskindel af metal med
hoved i den ene ende og stængsel i den anden. Stængselet
kan være en løs skive og en gjennem b. gaaende pinde el.
kile. Skrue-b. har skruegjænger og skruemor (møtrik),
ved hvis dreining fastspændingen af de stykker, som skal
holdes sammen ved b., foregaar. B. er glat (uden gjænger)
paa den del, som gaar gjennem b.-hullerne. Fig. 1 viser
en alm. skrue-b. med seks- el. firkantet hoved og
skruemor. Fig. a er en b., som anvendes til at fæste beslag
paa træ. Firkanten under hovedet trænger ind i træet og
hindrer boltens dreining. Fig. b er en hjulring-b. med
forsænket hoved til at fæste hjulringe paa træfælger.
Fig. 3 er en fundament-b. med pyramideformet hoved,
som fastkiles og derefter faststøbes med bly, svovl el.
cement i et hul i den sten, hvori b. skal sidde fast.
Fig. 2 er en øie-b.

Bolter: Se forklaring i teksten.

Bolt (sjøudtr.), fordobling til styrkelse af seilet, hvor
dette særlig trænges, i hjørner, ved kanterne, ved revene
(skjød-b., nok-b., fod-b. o. s. v.).

Bolte, Johannes (1858—), t. litteraturforsker, har
dyrket nylatinsk og ældre tysk digtning m. m. Blandt
hans arbeider er «Der Bauer im deutschen Lied», «Die
Singspiele der englischen Komödianten» og «Das
Danziger Theater im 16 und 17 Jahrh.».

Bolton (B. le Moors [bö’ltən-lə-muəz]), England, by i
Lancashire, 180000 indb. B., som ligger paa det store
kulfelt vest for de Penninske aaser, er en af de vigtigste
af de her liggende fabrikbyer for bomuldsvarer, med (1900)
5 mill, spindler. Ogsaa tilvirkning af spinde- og
vævningsmaskiner.

Boltzius, Fredrik August (1836—), sv. prædikant
og helbreder. Efter at have oplevet et religiøst gjennembrud,
optraadte han som prædikant og mente tillige at
kunne helbrede syge, som havde troen, ved bøn og
salvning med olje (jfr. Jak. 5, 14—15). Hans virksomhed
gjorde hans navn berømt i vide kredse og fremkaldte
en ivrig drøftelse. [Se herom C. H. N. Steffen,
«Vittnesbörd om helbregdagörelse genom tron», 2 udg. 1895; E.
Thorelius, «Boltzianismen, skandinavisk kulturbild».
Karlstad 1888.]

Boltzmann, Ludwig (1844—1906), østerr. fysiker,
efterhaanden professor ved universiteterne i Graz (1869),
Wien (1873), Graz (1876), München (1889), Wien (1894),
Leipzig (1900) og Wien (1902). Sine arbeider over kinetisk
gasteori samlede han i to bind, som regnes for et
standardverk paa sit omraade. Forøvrigt har han arbeidet med
den Maxwell’ske elektrodynamik, samt mekanik. Efter
Helmholtz regnedes han for Tysklands mest fremragende
teoretiske fysiker. Hans talrige populære afhandlinger,
som netop er udgivet samlet, er høist originale og
aandfulde. Han endte frivillig sit liv under et ophold i
Duino ved Görz.

Bolungarvik, vigtigt fiskerleie i nordvestlige Island,
nær Isafjörður. Foruden den faste befolknings huse
findes en stor mængde boder, hvor de tilreisende fiskere
bor i fisketiden. Til B. søger fiskere fra hele egnen om
den store fjord Isafjarðardjúp (s. d.).

Bolus, en jernholdig, finkornet lerart, som har
været kjendt og benyttet siden oldtiden. Efter farven
og finhedsgraden har b. havt forskjellige anvendelser.
Hvid b., som findes navnlig i Tyskland og Böhmen,
bruges f. eks. til bortfjerning af fedtflekker, til kit og
de simplere sorter som pibeler. Rød b. bruges som
polermiddel. Gul b., navnlig fra Frankrige, bruges som
pudsemiddel. Ved glødning bliver farven rød og stoffet
gaar da under navn af polerrødt. En brun b. er terra
di Siena fra Italien, der har anvendelse som
malerfarve. I oldtiden kaldtes b. tildels terra lemnia.
Terra sigillata var smaa b.-stykker med signetaftryk,
som tillagdes medicinske egenskaber.

Bolverk betegner i havnebygningen en trækonstruktion
af tømmer og planker, benyttet som forstøtning af
terrænet langs havnelinjen. Udtrykket benyttes mest
om «gammelt b.», som bringes for dagen ved
gravnings-eller mudringsarbeider.

Bolviks el. Volds jernverk ligger ved Voldsfjorden
i Solum herred i Nedre Telemarken. Det blev optaget
1692 af assessor Halvor Börse, der s. a. fik privilegier
med 1 mils cirkumference, og var i drift til 1865.
Efter Börse indehavdes verket af hans svigersøn,
konferensraad Herman Leopoldus Løvenskiold, i hvis familie
det forblev til midten af 1840-aarene, da det gik over
til familien Flood, i hvis eie det var til slutten af
1860-aarene. Verket, der havde betydelige skoge, har senere
været eiet af flere interessentselskaber. Den
herskabelige bebyggelse skriver sig delvis fra Halvor Borses tid.

Bolærne, en gruppe mindre øer i den vestlige del
af Kristianiafjorden udenfor Nøtterø. Paa øerne, der er
bevokset med naaleskog, er der gode græsgange; der
bor en del lodser og fiskere.

Bom.

1. (Sjøudtr.). En rund spire til at udspænde
seil eller anden rig med; bruges mest under et seil:
mesan-b., stor-b., læseil-b. o. s. v. Bommen bruges
særlig ofte om b. under storseilet paa en jagt, seilbaad
m. m.; paa skibe mest om klyverbommen, baugsprydets
fortsættelse. — B.-seil, seil med b. under. — B.-løfter,
taug fra masten til (mesan)bommens agterende, som b.
kan løftes op med. — B.-talje, talje, som støtter en
stor-b. eller mesan-b. forover under lens, naar bommen
er meget affiret. — B. er laant fra nedert. og holl. bôm
(boom), træ, træstang, sml. t. Baum. —

2. (Gymn.). Kort b., en planke paa høikant, afrundet oventil.
Lang b., to sammenlimede planker, fæstet i rænder; flyttes med
haand eller ved balancevegter. Benyttes til hævbevægelser,
sprang, balancering og mange andre øvelser. —

3. Valse i vævstolen, hvorpaa rendingstraadene (rendings-b.)

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>