Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonapartister ... - Ordbøgerne: C - co-optation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den. Men ogsaa dennegang traadte lovgivningen
hjælpende til, og omsider naaede man til at opstille faste
regler for jordleien, som var lidet gunstige for
jorddrotterne (forordning af 5 febr. 1685). Disse begyndte
derfor at afhænde sit leilændingsgods, samtidig med
at krongodsets salg skabte en mængde nye selveiere.
Medens der saaledes endnu ved 1650 kun var ca.
10—12000 odelsbønder mod 25—30000 leilændinger, var
ved 1750 selveierne i flertal. I vore dage er knapt 1/20
af Norges jord dyrket af leilændinger. Denne
eiendommelige udvikling har vedligeholdt den n. b.s
selvfølelse og betydning i samfundet. I det 17 aarh. deltog
han i stændermøderne. Ved Eidsvoldsforfatningen fik
han den politiske magt. Bevidstheden herom traadte
fra 1833 stedse sterkere frem i stortingets
sammensætning og holdning. 1836 afskaffedes «landskatten» (en
grundbyrde); 1837 organiseredes det kommunale
selvstyre. Endelig har den almindelige vernepligts indførelse
1854 og andre love udslettet de sidste spor af særbyrder
for b.-standen. Paa Norges senere politiske udvikling
har b. havt en bestemmende indflydelse.
Venstrepartiet har i sin kjerne været et b.-parti. —
Ogsaa i Danmark laa bonden allerede i middelalderen tildels
under for aristokratiet, men bevarede dog en ret taalelig
stilling indtil henimod tidsrummets slutning (se navnlig
Joh.s Steenstrups skrifter). Vornedskabet indførtes i det
15 aarh. paa Sjælland og smaaøerne. Kristian II’s reformer
afskaffedes ved hans fald, og bøndernes egne forsøg paa at
frigjøre sig med vaabenmagt blev slaaet til jorden under
grevefeiden. I det 16—18 aarh. blev bondens kaar stadig
værre. Selveiendommen forsvandt næsten helt, og
stavnsbaandet, som omfattede hele kongeriget, indførtes 1733.
Hoveriet øgedes vilkaarlig, og godseieren havde ret til
at tiltale og straffe bonden, endog korporlig (træhest
m. m.). Men efter Guldbergs fald indførtes store
reformer. Stavnsbaandet ophævedes 1788; hoveriet bortfaldt;
landsbyfællesskabet afskaffedes, og bønderne flyttede ud
til egne gaarde. Siden gik bondestanden raskt fremad.
Ved den alm. vernepligts og den fri forfatnings indførelse
(1848 og 1849) ophævedes ogsaa her al standsforskjel. —
I Sverige formaaede aristokratiet trods flere forsøg
ikke at undertrykke bønderne, som efter reisningen
under Engelbrekt Engelbrektson mod Erik af Pommern
og unionen med Danmark kom til at spille en vigtig
politisk rolle. Saavel Sturerne som Gustaf Vasa støttede
sig til den svenske bondealmue, der altid var rede til
at kjæmpe mod de fremmede undertrykkere. Ogsaa paa
rigsdagen, hvor den mødte som rigets fjerde stand,
afgjorde dens stemme ofte landets skjæbne. Ved forøgelsen
af adelsgodset i det 17 aarh. syntes faren for, at
bonden skulde tabe sin frihed, vel ogsaa i Sverige nær,
men forsvandt fuldstændig ved Karl XI’s reduktion.
Repræsentationsreformen 1866 ophævede endelig
standsadskillelsen og forøgede bøndernes politiske indflydelse.
Bonde, sv. adelsslegt —
1. Tord B. (d. 1329), rigsraad. —
2. Karl Knutsson B., Sveriges konge (s. d.).
Slegten deltes senere i en friherrelig og en grevelig gren. —
3. Gustaf B. d. æ. (1620—67), statsmand.
Rigsraad 1653, var fredelig sindet og mod Karl X’s
polske krig. Hans finansielle evner kom dog denne til
stor nytte. 1655 medlem af reduktionskollegiet, med
hvis formand Klas Fleming han dog var i strid. 1660
rigsskatmester og medlem af formynderstyrelsen.
Hans stræben gik ud paa fortsat reduktion, orden og
sparsomhed, samt ophjælp af landets næringsliv. Han
vilde gjøre Sverige uafhængigt af udlandets subsidier
og bevare freden. Snart ødelagde imidlertid regjeringens
ødsle, høiadelige tendenser resultaterne af hans
virksomhed. Hele hans husholdningsplan omstyrtedes. —
4. Gustaf B. d. y. (1682—1764), lærd, rigsraad,
sønnesøn af ovenn.; rigt dannet, bekjendt for sin uegennyttighed
og hæderlighed steg han hurtig. 1721 præsident i
bergkollegiet, 1727 rigsraad. Han støttede trofast A. Horn
og delte hans fald 1739. I den første halvdel af
1740-aarene, da hatternes magt vaklede, var der udsigt til en
politisk rolle for G., men han bøiede af. 1761 medlem
af huernes raad. Han har efterladt en række historiske
verker, hvoriblandt en skildring af Sveriges historie
under Ulrika Eleonora og Fredrik I. —
5. Gustaf Trolle-B. (1773—1855), hofmand og mæcen, sønnesøn
af ovenn., 1823 «öfverstekammarjunkare». Som indehaver
af Trolleholm i Skåne føiede han navnet Trolle til sit
eget. Ivrig kunstven, der paa Safstaholm i Södermanland
skabte rige bog- og kunstsamlinger og gavmildt støttede
videnskab og kunst. —
6. Karl B. (1648—99), søn
af Gustaf B. d. æ., 1674—78 sv.. minister i Paris,
medlem af reduktionskommissionen, 1695 kgl. raad. Deltog
i Ryswijk-kongressen. Afsluttede før sin død forbundet
mellem Sverige og England. —
7. Karl Karlson B.
(1850—), friherre, hofmand, politiker. Kom 1888 ind i
2det kammer. Er frihandler og medlem af det liberale
samlingsparti. Siden 1895 indehaver af Eriksbergs
fideikommis. Har udg. flere hist. skrifter, bl. a. Hedvig
Elisabet Charlottas bekjendte «Dagbok». B. er ogsaa
censor ved Dramatiska teatern.
Bondefred benævnes de overenskomster, der særlig
under krigene i det 16 og 17 aarh. sluttedes mellem
bønderne i de nordiske rigers grænselandskaber, og
hvorved de gjensidig sikrede hinanden fred og venskabelig
samfærdsel trods krigstilstanden. Saadanne
overenskomster blev oprettet mellem norske og svenske bønder
saavel under Kristian 2 (1519) som senere under
syvaarskrigen (1563—70) og krigen 1643—45, maaske ogsaa
under Kalmarkrigen (1611—13). Mellem Skåne og Halland
sluttedes en bondefred endnu saa sent som i 1676.
Bondegaard, se Bygningskunst.
Bondehelgen (benævnelsen skyldes L. L. Daae) er en
hellig mand, som ikke har vundet historisk betydning,
men som af almuen i en enkelt eller i flere bygder er
blevet anseet for hellig, og hvis dage maaske endog er
ihukommet ved messe i en og anden kirke. De af
disse helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme
i Telemarken (se Besse paa Knaben).
Bondekrig kaldes alm. den store tyske bondeopstand
1525. I Tyskland havde der siden korstogstiden været
en jevn opgang i bøndernes kaar, men henimod
slutningen af 15 aarh. indtraadte en stansning. Adelen
forøgede sine fordringer, og den voksende fyrstemagt
forsterkede skattetrykket. Dette fremkaldte overalt en
voksende gjæring, som gav sig luft i spredte opstande.
Luthers fremtræden forøgede gjæringen, bønderne læste
i bibelen og forlangte, idet de støttede sig til den hellige
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
