Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bontoux ... - Ordbøgerne: C - corporal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev presteviet 1853. Tidlig begyndte han at
vække opmerksomhed ved sin ekscentriske religiøse
optræden og forkyndelsesmaade, og da man forsøgte at
lægge ham hindringer iveien, traadte han ud af
metodistsamfundet og begyndte, bistaaet af sin hustru (1829—90),
at «evangelisere» paa egen haand, fra 1865 i Londons
Whitechapel blandt verdensbyens dybest sunkne
befolkning. Her fremtraadte 1877 frelsesarméen (s. d.) som
selvstændig religiøs og socialpolitisk organisation med
B. som selvskreven leder eller, som han kaldte sig,
«general». Hans forkyndelse og sociale virksomhed har
været fulgt af en storartet fremgang; med genialt blik
har han forstaaet at udnytte netop de midler, der
appellerer til fantasi og følelse hos masserne. De er
grovkornet enkle, men ligeoverfor deres praktiske
virkningsfuldhed har enhver kritik prellet af. Hvorledes
han har tænkt sig det sociale redningsverk organiseret
med asyler, arbeidsanvisning, jordbrugskolonier,
udvandringsformidling m. m., udvikler han mere livfuldt end
overbevisende i et større verk, «In darkest England and
the way out» (London 1890). For at overvaage og styrke
sin nu verdensomspændende organisation har han foretaget
talrige reiser, har saaledes ofte været i Norge, sidste
gang feb. 1907, umiddelbart før han tiltraadte en reise
rundt jorden over Kanada, de Forenede stater, Japan og
Indien, bl. a. for at udvide sine emigrantkolonier og søge
erhvervet 1 mill. £ til realisation af sine sociale planer.
Boothia Felix [būþiə fīliks], Nordamerika, halvø
paa nordkysten, ved et smalt eid, B.-eidet, forbundet
med fastlandet mellem B. Golf i ø., Franklinstrædet i
V., skilt fra den nordenfor liggende ø Somerset ved
Bellotstrædet. Halvøen opdagedes af John Ross 1830
og opkaldtes efter ekspeditionens bekoster, den rige
brændevinskjøbmand Felix Booth i London. Paa
halvøens vestkyst fandt James Clarke Ross 1831 den
magnetiske nordpol (s. d. og Amundsen, Roald).
Bootle [būtl], England, by i Lancashire, ved
mundingen af Mersey, 5 km. nedenfor Liverpool, indenfor
Liverpools havneomraade, 63000 indb. Skibsfart, industri.
Bopal, brit. vasalstat i Central-Indien, omkr.
17750 km.2 med 1267526 indb. (1901). Landet opfyldes af
Vindhyafjeldene og danner i det hele en høislette;
sydgrænsen dannes af elven Narbada. Landet er i de sidste
100 aar blevet styret af en kvinde; hun betaler en tribut af
360000 kr. om aaret. Hovedstaden B. har ca. 70000 indb.
Bopp, Franz (1791—1864), berømt t. sprogforsker,
grundlæggeren af den indoeuropæiske sammenlignende
sprogvidenskab. Hans hovedverk «Vergleichende
Grammatik des Sanskrit, Send, Armenischen, Griechischen,
Lateinischen, Litauischen, Altslavischen, Gotischen und
Deutschen» (1833—52) er den første sammenhængende
fremstilling af disse sprogs indbyrdes slegtskabsforhold
med forklaring af de forskjellige formers oprindelse og
udvikling. Et forarbeide dertil er hans epokegjørende
afhandling om konjugationen i de samme sprog (1816).
Desuden bidrog han ved flere arbeider betydelig til
sanskritstudiets fremme.
Boppard [bå’part], Preussen, by i Rhinprovinsen, ved
Rhinens venstre bred ovenfor Koblenz, 6000 indb.
I nærheden Marienberg, en af Tysklands ældste
vandkuranstalter, engang et benediktinerkloster.
Bopyrus, se Isopoder.
Bopæl. En persons b. har i jur. henseende i mange
tilfælde betydning, f. eks. for erhvervelse af statsborgerret,
for spørsmaalet om verneting, for udøvelsen af offentlige
rettigheder, navnlig stemmeret, for beskatning o. s. v,
Spørsmaalet, hvor en person har b., afgjøres efter en
konkret bedømmelse af hvert enkelt tilfælde under
hensyntagen til det retsforhold, for hvilket det har betydning.
Bor er et grundstof (B, 11.0), der regnes til
metalloiderne. Det findes ikke frit i naturen, men i
forbindelse med vandstof og surstof som b.-syre, H3BO3, og
som borsure salte, borater. B. fremstilles ved
ophedning af b.-syreanhydrid med magniumpulver,
B2O3 + 3Mg = 2B + 3MgO; saaledes fremstillet er b. et amorft,
grønligbrunt pulver af sp. v. 2.45. Ved smeltning af
dette amorfe b. med aluminium i en grafitdigel og med
et lag af kulpulver til beskyttelse mod luftens
paavirkning opløses b. i det smeltede aluminium og udskiller
sig ved afkjølingen krystallinsk; opløses nu aluminiumet
i en syre, faaes b.-krystaller tilbage, under visse
omstændigheder i diamantlignende former, b.-diamanter.
Disse sidste bestaar dog ikke af rent b., men indeholder
altid tillige aluminium og kulstof. B. kan ophedes i den
elektriske ovn uden at smelte; ophedes det i luften,
antændes det ved 700° og brænder til b.-syreanhydrid;
i surstof antændes det allerede ved lavere lemperatur, og
forbrændingen er her ledsaget af et blendende
lysfænomen. B. er et af de faa grundstoffe, der direkte kan
forene sig med kvælstof, idet det ved ophedning i
kvælstof danner b.-kvælstof, BN.
Bor og boremaskiner. Ved boring fremstilles et
cylindrisk hul, idet boret, som i enden har en skjærende
eg, dreies rundt og samtidig trykkes mod arbeidsstykket.
B. er indrettet saaledes, at der bliver plads til spaanerne,
undertiden saaledes, at disse ved selve omdreiningen føres
ud af hullet. —
 |
| Spiralbor for metal. |
|
| Bordril. |
|
| Borvinde. |
|
| Borskralde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
