Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1197-1198 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bora ... - Ordbøgerne: C - corrugate ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den i enden, saa der fremkommer to skraa egge.
Borehullets bund bliver derved konisk. Spiral-b. har to
skraa egge nedentil, formet ved at en rund staalstang
slibes nedentil efter en stump kegleflade, og at der
udfræses to steile, dybe skruegjænger langsefter stangen.
Til udboring af cylindere bruges en borstang med
indstillelige løse staal. Mindre b. fastgjøres under
brugen i en dril, d. e. en slank skrue, som oventil
er dreielig fæstet i et haandtag, hvorved boret trykkes
ind mod arbeidsstykket, og som dreies rundt ved at
bevæge et andet haandtag, der som skruemor slutter om
den slanke skrue. Større b. anbringes i en borvinde
el. i en haandboremaskine med tandhjulsudveksling.
Ofte anvendes en borskralde, et apparat med sperhjul
og sperhake, hvorved b. dreies periodisk ved at svinge
et haandtag frem og tilbage.

Boremaskine, a, b trappeskiver; c planen; d borespindelen; g haandhjul; h automatisk tilspænding; k haandsving, som virker paa et tandhjul og tandstang til at hæve og sænke planen; m remskifter.

I verksteder anvendes fortrinsvis boremaskiner, hvor b.
anbringes i en borpatron paa enden af b.-spindelen,
som er lagret i stativet. B.-spindelens omdreiende
bevægelse overføres fra en remskive, som ogsaa kan
bevirke b.s aksielle forskyvning mod arbeidsstykket.
Dette anbringes paa et vertikalt stilbart bord.
Aksielforskyvningen kan ogsaa foregaa ved haandkraft
ved hjælp af haandhjul eller arm.
Omdreiningshastigheden kan forandres efter b.s diameter.
— Ved boring i de fleste metaller undtagen støbejern
og messing er det nødvendigt at smøre b. med olje
eller sæbevand, dels for at afkjøle det, dels for
at hindre spaanerne i at sætte sig fast.

Bor med stilbar tand for træ.

Tømmermandsbor.

Til boring i træ anvendes mest centrums-b. og
spira1-b. Centrums-b. til træ har en central spids
eller en konisk skrue og til den ene side en lodret
kniv, som renskjærer hullets omkreds, til den anden
side en vandret eg. som udskjærer spaanerne. Man har
ogsaa indstillelige centrums-b., hvorved hullets
diameter kan forandres.
Spiral-b. til træ tildannes af en
vredet rektangulær staalstang. Lange saadanne kaldes
tømmermands-b. el. naver. Centrums-b. anbringes i
en borvinde. Spiral-b. ender oventil med en tap til
indsætning i en borvinde el. en boremaskine, eller de har
et øie, hvorigjennem stikkes en tverstok. (Jfr. Boring.)

Bora, Katharina von (1499—1552), Luthers hustru,
blev 10 aar gammel sendt til cistercienserklosteret
Nimtzsch og 16 aar gammel indviet til nonne. Grebet
af reformationens tanker flygtede hun sammen med 8
andre nonner natten mellem 4 og 5 april 1523 til
Wittenberg, hvor hun kom i huset hos byskriveren
Filip Reichenbach. 13 juni 1525 egtede hun Luther,
med hvem hun levede i et lykkeligt egteskab. [Litt.:
M eurer, & Katharina v. Bora». Udg. ved
A. F. W. J. Prytz (1883).]

Katharina von Bora.

Bora, kold nordenvind paa kysten af den nordøstlige
del af Adriaterhavet (Triest, ogsaa paa østkysten af
Sortehavet). Er en kastevind, der ofte blæser i
sterke byger, tildels som storm. Den har sin
oprindelse fra de indenfor kysten liggende høilande,
der i tilfælde af B. er forholdsvis sterkt afkjølet.

Borås, Sverige, by i Västergötland, Älfsborgs län, ved
Viskan, jernbanekryds, 17000 indb. Teknisk skole med
vævningsafdeling, haandverksskole. Hovedkvarter for
Älfsborgs regiment. Midtpunkt tidligere for omegnens
betydelige husflid, nu for en stor fabrikvirksomhed,
særlig i lin-, uld- og bomuldsvarer («B.-varer», der ogsaa
afsættes i Norge, især tidligere ved omvankende handelskarle),
ogsaa farvning, garvning og bryggerivirksomhed.
I 1903 havde B. 90 fabriker med over 4000 arbeidere;
produktionsværdi over 17 mill, kroner.

Boracit, et mineral, der bestaar af magnesiumborat
med magnesiumklorid. Danner smaa farveløse, regulære
krystaller. Ofte er den lidt forurenset af andre stoffe
og er da graafarvet. Mineralet er haardt, saa det ikke
kan ridses af kniven. Forekommer sammen med gips
flere steder i Tyskland. Har navnlig været videnskabelig
behandlet af franskmanden Mallard og tyskeren Klein.

Borak, den «skinnende» (borāk) hvide eventyrhest,
paa hvilken Muhammed skal have foretaget sit natlige
ridt gjennem luften fra Mekka til Jerusalems tempel og
gjennem de syv himle. Ifølge traditionen havde den
kvindeansigt, hestekrop og paafuglhale.

Boraks.

1. Et natriumsalt af borsyren (Na₂B₄O₇+10H₂O).
Findes dels naturligt, f. eks. i Kalifornien og
paa Ceylon, dels vindes det af naturlig borsyre eller af
forskjellige mineraler, boronatrocalcit, borocalcit
og boracit, ved kogning med kulsurt og surt natrium.
Anvendes til a. letsmeltelige glassorter, emalje, glassur og
porcellænsfarver, b. ved smeltning og lodning af metaller,
idet smeltet b. opløser metaloksyder og derved
fremkalder rene metalflader og beskytter dem mod oksydation,
c. som tilsætning til glansstivelse og sæbe, samt d. i
fernis- og lakindustrien, idet vandig b.-opløsning opløser
schellak, ligesom e. borsyre i medicinen.

2. Se Storaks.

Borassus, slegt af palmefamilien. B. flabelliformis,
alm. viftepalme, palmyra-, vinpalme, er en indtil 20 m. høi
palme, som spiller en meget vigtig rolle for Ostindiens folk.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>