Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1379-1380 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruflat akademi ... - Ordbøgerne: D - difficile ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammesteds og blev 1906, efter allerede at have faaet de
fleste stemmer ved bispevalget i Trondhjem 1905,
udnævnt til biskop i Hamar stift. Han har ved siden af
en fremtrædende geistlig virksomhed ogsaa udfoldet et
anseeligt teologisk forfatterskab, idet han har skrevet en
række kirkehistoriske monografier over de protestantiske
retninger («Rationalismen i dens historiske sammenhæng
med det 18 aarh.s oplysning» (1891)) og sekter
(«Metodismens oprindelse og væsen» (1895), «Baptismens historie»
(1902), «Den Lammers’ske bevægelse» (1905)). Under
ledigheden i det kirkehist. professorat efter Johnsons død
holdt B. forelæsninger i kirkehistorie 1894—95.

Brun, Christen (1828—1905), n. maler. Uddannet
i Düsseldorf. Var i mange aar Nationalgalleriets
konservator. I Kunstmuseet repræsenteret ved «Barneportræt»
og en kopi efter Rubens.

Brun, Hans Jacob (1661—1736), n. officer, som
ung i fransk krigstjeneste, var major, da han 1709 blev
kommandant paa Fredriksten, forsvarede 4 juli 1716
denne fæstning mod Karl XII’s overfald, der endte med
svenskernes retræt, efterat borgerne havde ofret sin by
til luerne. En uheldig uenighed mellem B. og Fr.halds
borgerskab gjorde hans forflyttelse ønskelig for alle
parter, hvorfor han vaaren 1718 fratraadte
kommandantskabet for at blive oberst og regimentschef.
Han døde 1736 paa Bjertnes i Værdalen som generalmajor
og chef for 1 trondhjemske regiment. B. har skrevet en
reisejournal for «generalløitnant Chr. Gyldenløves
Inspektionsreise i Norge 1695», som er trykt i Chr. C. A.
Langes «Norske samlinger», II. B.s gode militære, specielt
fortifikatoriske skjøn fornegter sig ligesaa lidt her som
under hans senere virksomtied som kommandant.

Brun, Hans Salvesen (1834—1901), n. sanger og
skuespiller, elev af professor Helstedt i Kbh. og Wartel
i Paris; debuterede i Bergen 1855, gik i 1861 over til
Chra. theater, hvor han bl. a. sang Max i «Friskytten»,
Don Ottavio i «Don Juan», Faust, Lionel i «Martha» og
desuden var meget benyttet som skuespiller.

Brun, Johan Lyder (1870—), n. teolog, blev cand.
teol. 1892 og universitetsstipendiat 1894. Som saadan
blev han 1895—97 overdraget afholdelsen af de kirkehist.
forelæsninger, indtil han 1897 udnævntes til professor i
teologi med særlig forpligtelse for nytestamentlig eksegese.
Af hans skrifter kan nævnes «Paulus’ lære om loven»
(1897), «Fra Jesu tid og fra aposteltiden» (1903) og «Jesu
billede» (1904). I den ved biskop Heuch vakte kirkelige
strid har B. taget virksom del som talsmand for det
teologiske venstre. Sammen med prof. Michelet (s. d.)
udgiver han «Norsk theol, tidsskrift».

Brun, Johan Nordahl (1745—1816), n. biskop og
digter, f. i Byneset, teologisk kandidat 1767, residerende
kapellan i Byneset 1772, sogneprest ved Korskirken i
Bergen 1774, biskop i Bergen 1804. Under et ophold
i Kjøbenhavn som sekretær for biskop Gunnerus skrev
B., efterat teaterdirektør N. K. Bredal havde averteret
efter en original dansk tragedie, sin «Zarine», en
efterligning af datidens franske tragedier; den blev
opført 1772, gjorde lykke, men blev ogsaa en af
foranledningerne til Wessels «Kierlighed uden strømper».
I B.s næste tragedie «Einer Tambeskielver» (1772) og i den
friske fædrelandssang «For Norge, kjæmpers fødeland»
gjorde hans norske patriotisme sig sterkt gjældende.
B. var en livfuld, myndig, bred personlighed, skabt til
at herske og lede, han øvede ogsaa i sin geistlige
stilling meget stor indflydelse; i religiøs henseende var
han strengt rettroende, i politisk patriot og loyal borger.
Det betydeligste i hans litterære virksomhed var hans
naturfriske folkesange, hans malmfulde salmer og hans
kraftige taler : «Evangeliske sange» (1786),
«Samling af Johan Nordahl Bruns mindre digte» (1791),
«Hellige taler» (1797—98 og 1805). De dramatiske arbeider
«Endres og Sigrids bryllup» og «Republikken paa øen»
samt det episke digt «Jonathan og David» er uden værd.

Johan Nordahl Brun.

Brun, Johannes Finne (1832-90), n.
skuespiller, f. i Værdalen, debuterede paa det første
n. teater i Bergen ved dets aabningsforestilling
2 jan. 1850 som Henrik i Holbergs «Den vægelsindede»,
var derefter knyttet til denne scene indtil 1857,
da han gik over til Christiania theater, hvor han
blev til sin død. B. var sin tids betydeligste
norske skuespiller, hans begavelse gik i udpræget
komisk retning, han var overmaade jovial og havde
fremforalt et eiendommelig varmt humor, der gav
hans karakterfremstilling en dyb, inderlig farve.
Han opnaaede og bevarede en enestaaende popularitet,
og hans geniale evne blev ogsaa høit skattet i
Danmark, Sverige og Finland.

(Fot. af Claus Knudsen.) Johannes Brun.

Af hans roller i Holbergs komedier maa særlig nævnes
Jeppe, Jacob von Thyboe, Per degn. I Ibsens og Bjørnsons
skuespil skabte han ypperlige skikkelser af presten
Straamand i «Kjærlighedens komedie», Daniel Hejre i
«De unges forbund:», skibsbygger Anne i «Samfundets
støtter», gamle Ekdal i «Vildanden», bryggermester
Jakobsen i «En fallit». Kampe i «Det ny system». Af
shakespearske figurer gav han bl. a. Falstaff, og af roller
i Molières komedier spillede han Sganarelle i «Doktoren
mod sin vilje», Argan i «Den indbildte syge» og Jourdain
i «Den adelsgale borger». Til hans mest populære figurer
hørte desuden en række komiske skikkelser i danske
vaudeviller og i franske og andre fremmede komedier.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>