Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1413-1414 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brødforvandling ... - Ordbøgerne: D - disturb ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget, opvarmes ved direkte fyring; man lader veden
brænde inde i selve ovnsrummet, hvor b. senere steges,
efterat gløder og aske er feiet ud. Denne tidsspildende
fremgangsmaade er nu i de største bagerier afløst af
den direkte fyring. Varmen ledes her i et rørsystem
rundt bagerovnen fra et ilæg udenfor denne. Bagningen
kan derfor foregaa uafbrudt og paa en mere renslig
maade. Nyere bagerier er saaledes indrettet, at b.
under tilvirkningen kommer saa lidet som mulig i
berøring med arbeidernes hænder. Deigens knadning og
formning til b. sker for en stor del ved hjælp af
maskiner. (Se planchen Brødbagning.)

Brødforvandling, se Transsubstantiation.

Brødfrugttrær, arter af slegten artocarpus, tilhørende
morbærfamilien. B. er høie trær med to slags blomsterstande:
hanblomsterne danner kolber, og ved siden af
dem sidder hunblomsterne i hovedformede samlinger.
Af hunblomsternes kjødede blomsterblade i forbindelse
med blomsterstandens akse opstaar efter afblomstringen
«brødfrugten», der er kuglerund, kjødet og udvendig
klædt af en vortet, gul skal. Brødfrugten, som kan
veie over 2 kg. og gjerne har en længde af opimod
1/2 m., indeholder før modningen et hvidt melet stof,
der udgjør det bekjendte vigtige næringsmiddel for
tropebeboerne.

Gren af brødfrugttræ.

Til et menneskes ernæring behøves kun 2 à 3 b. Det egte b.
(a. incisa) findes i Polynesien og paa Sundaøerne,
medens det saak. jacktræ (a. integrifolia)
dyrkes overalt i det Sydlige Asien. Den sidstnævnte art
har de største frugter.

Brødkøi, rum, hvor skibsbrødet opbevares ombord.

Brødmose, se Renmos.

Brødre af det fælles liv, en kirkelig forening, som
fremkom i Nederlandene i anden halvdel af 14 aarh.,
stiftet af Gerriet de Groote (d. 1384), borger i Deventer,
og hans discipel Florentius Radewijn. 1391 oprettede
denne det første broderhus. I dette søgte man at
efterligne de første kristnes fællesliv. Brødrene skulde leve i
ugift stand, under en husfaders styrelse, optagne af studier
og afskrivning af bøger. Ved opbyggelige møder og
gjensidig syndsbekjendelse skulde de hjælpe hverandre til et
oplyst og inderligt religiøst liv. Desuden stræbte de ved
undervisning af ungdommen og præken paa modersmaalet
at missionere blandt sine omgivelser. Der krævedes ikke
noget livsvarigt løfte. Brødrene skulde leve af sine
hænders gjerning, og alt tiggeri var strengt forbudt.
En undtagelse herfra dannede Windesheimer-kongregationen,
som organiserede sig som en særlig orden og fik
stor betydning for klosterlivets reformation. Bevægelsen
udbredte sig snart i Nederlandene og Tyskland, hvor de
fleste byer fik sine egne brødrehuse. Mange af tidens
bedste mænd, som Thomas af Kempten og Johan Wessel
tilhørte denne retning. Ogsaa Erasmus fik sin første
uddannelse hos brødrene. Paa den anden side mødte
de ogsaa megen modstand, særlig fra tiggermunkenes
side. Efter reformationen mistede de sin betydning.

Brødre og søstre af den frie aand, en
fællesbetegnelse for forskjellige sekter fra den sidste halvdel
af middelalderen. De hyldede en panteistisk mystik,
ofte forbundet med kvietistisk fromhed. I regelen
forkastede de det ydre kirkevæsen og navnlig det kirkelige
embedes autoritet. Deres modstandere anklager dem
tillige ofte for sedelige udskeielser. Trods blodige
forfølgelser fra inkvisitionens side holdt disse retninger sig
til slutningen af middelalderen.

Brødremenigheden (Herrnhutterne) er udgaaet
fra de böhmisk-mähriske brødre (s. d.). Da disse stadig
var gjenstand for forfølgelser, udvandrede de i større
og mindre tal fra Østerrige. 1722 kom en flok til Sachsen
og fik af grev Zinzendorf (s. d.) tilladelse til at bosætte
sig paa hans gods Berthelsdorf. Her byggede de byen
Herrnhut, Efterhaanden sluttede mange baade lutherske
og reformerte sig til menigheden. Herved opstod der
forskjellige lærestridigheder, men det lykkedes Zinzendorf
at stifte enighed, hvorefter 13 aug. 1727 feires som
menighedens fødselsdag. Den fik en særlig forfatning
med et menighedsraad og 12 ældste. Formaalet var at
skabe en «filadelfisk» menighed, hvor hjertelig
kristentro og praktisk menighedstugt kunde forene alle kristne
uanseet konfessionelle forskjelle. Det kunde imidlertid
ikke undgaaes, at spændingen mellem menigheden og
den sachsiske folkekirke stadig voksede. 1736 blev
Zinzendorf forvist fra Sachsen. Senere fik menigheden sin
egen biskop og udviklede sig mere og mere til kirkelig
selvstændighed. Styrelsen gjennemgik forskjellige skiftende
former. Først efter Zinzendorfs død blev der under
Spangenbergs ledelse vedtaget en fast forfatning paa
synoderne 1764, 1769 og 1775. Med hensyn til læren
findes der intet eiendommeligt; den tidligere brug af
lodkastning som middel til at kjende Guds vilje er nu
officielt og praktisk opgivet. Gudstjenesten er udpræget
evangelisk og indeholder flere smukke oldkirkelige skikke
(f. eks. kjærlighedsmaaltiderne). — I Norge dannedes et
societet i Kra. 1737, i Bergen 1740 og i Drammen 1746.
I Danmark stiftedes 1739 et societet af b. i Kbh.
1772 oprettedes menigheden i Kristiansfeld. Kirkehistorisk
har menigheden navnlig havt betydning ved dens store og
fortjenstfulde arbeide for hedningemissionen.
B.s medlemstal var 1903 39 280 kristne, hvortil kommer
89257 kristne paa missionsmarken.
[G. Burkhardt, «Die Brüdergemeine» I—II, Gnadau 1893—97;
Schulze, «Abriss einer Geschichte der Brüdermission», Herrnhut 1901;
J. Lundbye, «Herrnhutismen i Danmark», Kbh. 1903.]

Brødstudium, det studium, som skaffer den, der
dyrker det, underhold, «brødet».

Brøgger, Waldemar Christopher (1851—),
n. videnskabsmand, studerede først en kort tid zoologi,
men gik snart over til studiet af mineralogi og
geologi, blev 1875 assistent ved Norges geologiske
undersøgelse og kort efter amanuensis ved universitetets

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>