Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1415-1416 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brødforvandling ... - Ordbøgerne: D - disturb ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mineralogiske samling. I 1878 blev han universitetsstipendiat
og kaldtes i 1881 til professor ved Stockholms
högskola. Her udfoldede han en udstrakt virksomhed
som videnskabsmand og lærer, til han i 1890 udnævntes
til professor i mineralogi og geologi ved Kristiania
universitet, efterat stortinget havde bevilget høieste
professorgage til ham. —

B. har leveret en mængde udførlige og tildels
banebrydende videnskabelige arbeider inden fagets
mest forskjelligartede grene, nemlig i mineralogi,
petrografi, stratigrafi, palæontologi og glacialgeologi.
Ogsaa i grænsegebetet mellem geologi og arkæologi
har han leveret et betydeligt arbeide. De væsentligste
af hans videnskabelige arbeider omhandler forholdene
inden «Kristianiafeltet», som i mineralogisk og geologisk
henseende er et af de interessanteste og ved B.s
undersøgelser bedst studerede omraader paa jorden. —

Hans første videnskabelige produktion er en zoologisk
afhandling fra 1872 over mollusker i Kristianiafjorden.
Dernæst udgav han sammen med H. Reusch i 1874 en
afhandling om jettegryder ved Kristiania og fremkom
i 1876 med sit første mineralogiske arbeide:
«Ueber grosse Enstatitkrystalle».

(Fot. af L. Forbech.) W. C. Brøgger.

Af hans senere videnskabelige arbeider skal nævnes :
«Om Trondhjemsfeltets midlere afdeling mellem Guldalen og Meldalen» (1877),
«Om Paradoxidesskifrene ved Krekling» (1878),
«Die silurischen Etagen 2 und 3 im Kristianiagebiet und auf Eker» (1882),
«Die Mineralien der Syenitpegmatitgänge der südnorwegischen Augit und Nephelinsyenit» (1890),
«Lagfølgen paa Hardangervidda» (1893),
«Die Eruptivgesteine des Kristianiagebietes» (1894 flg.),
«Om de senglaciale og postglaciale nivaaforandringer i Kristianiafeitet» (1900—01),
«Strandliniens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige Norge» (1905),
«Die Mineralien der südnorwegischen Granitpegmatitgänge» (1906). —

Ved siden af de rent
videnskabelige arbeider har B. ogsaa skrevet en mængde
populærvidenskabelige artikler for dagspressen. B. er
indvalgt som medlem af en mængde udenlandske
videnskabelige selskaber ved siden af, at han ogsaa paa
andre maader har nydt stor paaskjønnelse blandt
fagmænd. Da Kristiania universitet høsten 1906 for første
gang skulde vælge rektor, blev B. med overveiende antal
stemmer valgt hertil for aarene 1907—09. —

Foruden som videnskabsmand har B. ogsaa havt betydning som
administrator og politiker. Saaledes skyldes det væsentlig
hans initiativ, at Nansenfondet (s. d.) oprettedes i 1896.
I 1906 valgtes han som samlingspartiets kandidat til
stortingsmand for Akers kreds og har i den sidste
stortingssession været blandt de mere fremskudte repræsentanter.

Brøggeri’t, et regulært uranmineral, som er fundet
i nærheden af Moss, og som er opkaldt efter professor
W. C. Brøgger. Indeholder en liden mængde helium.

Brøk er et vist antal af enhedens lige store dele.
B.s nævner angiver, hvor mange dele enheden er delt i,
tælleren angiver, hvor mange af disse der findes i b.,
f. eks. 5/8 (fem ottendedele), hvor 5 er tælleren og 8
nævneren. En b. kaldes egte, naar tælleren er mindre end
nævneren og dens værdi altsaa mindre end enheden,
f. eks. 7/9; b. er uegte, naar tælleren er større end
nævneren og dens værdi altsaa større en enheden; den
kan omgjøres til et blandet tal, d. e. en sum af et helt
tal og en egte b., f. eks. 13/4 = 3 1/4; b. er uegentlig,
naar dens værdi er et helt tal, f. eks. 7/7 = 1, 15/3 = 5.
En brudden b. er en b., hvis tæller og nævner er
sammensat af b., f. eks. (7/9)/(3/5), (2 + 4/5)/(3/4 - 2/3), en saadan gjøres om til
en alm. b. ved at multiplicere tæller og nævner med
det mindste tal, hvori de enkelte b.s nævnere gaar op
(deres generalnævner).

Brølaber (myceles), sydamer, slegt af brednæsede
aber (se Aber). Plumpt byggede dyr med stort hoved,
fremstaaende snude og en meget lang muskuløs gribehale,
hvis spids paa undersiden er nøgen og meget
følsom; ved hjælp af denne kan dyrene saavel hænge i
trærnes grene, som gribe sit bytte. B.s kraftige stemme
(hvorefter navnet) skyldes det forhold, at tungebenslegemet
er omdannet til en tyndvægget benhulhed, som
bagud staar i aaben forbindelse med svelget. Det er
særlig om morgenen og aftenen, at de opfører sine
frygtelige koncerter, som høres i flere km.s afstand. —

B. er meget alm. i Sydamerikas tætte urskoge; de er
alvorlige, noget langsomme, uskadelige dyr, som nærer sig af
plantedele, eg og fugleunger. Kjødet velsmagende, skindet
leverer et godt pelsverk. —

Den røde b. (m. seniculus),
omkr. 80 cm. lang med noget kortere hale, rødbrun med
blaasort ansigt; lever i store flokke i Brasilien, Guayana
og Columbia. Den sorte b. (m. niger), 65 cm. lang
med lige lang hale, glinsende sort; lever i Paraguay.

Brömsebro fører over Brömsebæk, mellem Småland
og Blekinge, der indtil 1658 var grænse mellem Danmark
og Sverige. En liden holme, som laa her, var et neutralt
punkt, hvor grænsemøder ofte fandt sted. Freden i B.
sluttedes her 13 sept. 1645. Norge tabte Herjedalen og
Jemteland, Danmark Gotland, Ösel, Halland paa 30 aar
og maatte give svenskerne toldfrihed i Øresund.

Brønde tjener i regelen til at skaffe vand fra
dybereliggende jordlag (grundvand, s. d.) op til jordoverfladen.
Almindelige b. sprænges eller graves ned til passende
dybde under grundvandet, som derpaa øses, heises eller
pumpes op. I løst terræn (jord, lere, sand) maa b.
afstøttes (udfores) med murverk eller en ramme af træ
eller jern. Dybere b. udføres i løst terræn ved
nedsænkning, idet jorden ved haandkraft eller mekaniske
midler graves væk inde i b. og under den nederste del
af udforingen, der kaldes b.-kransen. Denne er udført
af træ eller jern og er tildannet kileformig nedad for at
lette nedsænkningen. Etterhvert som udforingen bygges
op paa b.-kransen og jorden fjernes under denne, synker
udforingen paa grund af sin egen vegt, der om nødvendig
øges ved ekstrabelastning. Mindre b. udføres ofte som

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>