Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - 8. Om Pelleas og Ettard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Judas som sveg Vor Frelser. Men var han end
aldrig saa falsk, ikke vil jeg dræpe ham, mens han
er nøken, vaabenløs og sovende, ti da forspilder
jeg min egen ridderære, og andet eier jeg nu ikke
paa jorden." Saa gik han ut av teltet og bort.
Men da han hadde gaat et stykke, blev hans
harme saa brændende, at han var nær ved at kvæles.
Og han tænkte: Jeg vil allikevel hevne mig og
dræpe dem begge." Og han gik tilbake til teltet,
og da han saa paa de to, som sov i hinandens favn,
drog han ut sit sverd, men det syntes ham som
det sukket i hans haand. Og solen, som stod høit
paa himmelen endda, skinnet i den nøkne klinge, og
herr Pelleas tænkte ved sig selv: „ Dette mit ridder
sverd er blankt og purt som en ung jomfrus ære
— skulde jeg nu skjende det med blod av en men
svoren ridder og hans skjøge."
Da la han det nøkne sverd tvers over de to i
sengen, saa varsomt at ikke de vaaknet ved det.
Og han gik sagte ut av teltet, gjennem rosenlunden
og dit hans hest stod bunden. Saa red han tilbake
til klostret, kaldte paa sine riddere og svender og
bød dem følge sig tilbake til hans egen borg.
Der delte han ut sit gods og sine klenodier
mellem sine mænd, takket dem for deres troskap,
og bad dem leve vel: B ti nu har jeg fanget min
helsot," siger han, nog Gud vet jeg længes inderlig
efter at fare fra denne verden. Men naar jeg er
død, da skal I skjære hjertet ut av mit bryst og
lægge det mellem disse to sølvskaaler og bringe det
til Ettard den fagre, som jeg elsket. Og sig hende,
#at I bærer hende et bæger til, som hun har skjæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
