Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
svor eden for kongen, at han holdt dronningen skyl
dig i sin frændes død, og æsket til kamp paa liv
og død hvilken ridder som vilde prove andet —
saa maa Gud dømme i denne sak.
Og herr Bors red ind fuldt væbnet, tok eden og
bad Gud hjælpe sig at fri dronningen for denne
falske anklage. Han red hen til hende, steg av
hesten og lovet at kjæmpe for hende, vinde eller
lægge ned sit liv, wom ikke Gud sender eder en
bedre stridsmand, ti da skal jeg vige pladsen for
ham." Dronningen takket herr Bors og kysset
ham paa begge kinder.
Derpaa drog begge riddere sig tilbake i skran
kerne, la sine lanser tilrette og ventet paa tegnet til
at ride frem. Men i det samme blev folk vår en
ridder paa en snehvit hingst, som kom sprængende
ut av skogen. Og hans hjelm og brynje var hvite,
men skjoldet blodrødt med et sølvmerke oppåa.
Han red like hen til herr Bors og ropte høit:
„Vredes ikke, gode og ædle ridder herr Bors
av Ganis, at jeg ber eder vige av skranken for
mig, ti Gud vil, at jeg skal kjæmpe denne kamp for
kong Arturs husfrue idag."
Da red herr Bors bort til kongen og meldte
dette. Hvem er han," spør kongen, men Bors
svarer, han vet ikke — endda han kjendte vel
Lancelot. Og kongen lar spørre den fremmede, om
han vil kjæmpe for dronningen. „ Derfor er jeg
kommet hit," svarer den hvite ridder, Ji ellers
skulde aldrig kong Artur eller fru Guniver set mig
mere her paa jorden. Men aldrig hadde jeg tænkt,
at jeg skulde leve den dag jeg saa dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
