Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Guniver sat paa skampallen og ridderne av Det
runde Bord staa omkring og taale det — ti jeg
hadde ventet, at for hendes ære vilde de reist sig
og kjæmpet en og hver."
Men herr Mador lar spørre, hvad det blir til;
nu faar enten herr Bors eller den fremmede møte
ham.
Saa rider den hvite ridder ind i skranken. Og
de fælder sine lanser, han og herr Mador, og
sprænger mot hinanden. Og herr Madors lanse
splintres, men den andens holder, og herr Madors
hest styrter under ridderen. Men han kommer sig
ledig av hesten, løfter skjoldet for sig, utdrager sit
sverd og byder den fremmede kjæmpe med sig til
fots. Og den hvite ridder springer av sadlen og
møter ham med sverd og skjold. Men snart ligger
herr Mador overvunden i græsset; den fremmede
staar over ham med foten paa hans bryst og roper
til dronningen, om hun vil se herr Mador død eller
hans liv sparet.
Gjerne skjænker jeg ham livet," svarer fru Guni
ver mildelig, Bom han vil utrope min uskyld over
landet og la skrive paa herr Patriks grav, at
aldrig voldte jeg hans død." Det lovet herr Mador,
og han gik frem til dronningen, knælte og takket
hende for naaden. Derefter førte hans venner ham
til et telt, ti han hadde mange og svære såar.
Men den ukjendte ridder gik frem til foten av
trappen, hvor kong Artur sat. Da var dronningen
kommet hen til kongens side, og de tok hinanden
i armene og kyssedes hjertelig. Derpaa bøiet
kongen sig ned til den hvite ridder, takket ham og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
