Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Penningebh· Alt, hvad Kongen sagde, gik ligesom op i
den samme Bøn, samtidig med at det indeholdt en
Anklage mod hver redelig Mand, der havde ladet ham
komme i denne Nød, uden at løfte en Haand til hans
Forsvar. Og bagved den gamle,sammenbøjede, asSkjæb-
nen saa haardt hjemføgte Konge, laa langt borte hele
Sverigs Rige udbredt.
Og dette Rige talte med hans Hustrus Stemme,
græd med hendes Taarer, bortfaldt med hendes Blik. Og
ved den smukke, blege Bonfaldendes Ord og Taarer frem-
kaldtes pludselig for hans Sjæl Drømmen, i hvilken han
havde set Kongens Billede aldeles saaledes, som han nu
stod foran ham. Frels mig, frels mig! stod der at læse
i Furerne paa Kongens Pande, og Synet as den mørke
Erkebisp, som stod der lig en sort Sky med Stormen
i sit Skjød, lagde ligesom paa Kongens Læber de Ord:
»det er for sent«.
Nils var i højeste Grad oprørt Af disse to Mænd,
den svage og vankelmodige Kong Carl og den stærke,
kraftige, men tillige haarde og hævnlystne Erkebisp Jøns,
skulde Sverigs Skjæbne altsaa være afhængig·
— Hvad synes I om alt dette Nils Sture? hvi-
skede en Stemme i Ridderens Øre, medens en Haand
lagde sig paa hans Skulder.
Det var Sten Sture, som havde faaet Øie paa sin
Ven, og som nu gjennem Menneskemaser havde trængt
sig frem til Nils. Denne stod og stirrede med et drøm-
mende Blik efter Kongen, som trak sig tilbage fra
Altanen» Det forekom Nils, at Kongens sidste Blik
hvilede paa ham, og at det indeholdt en dyb Anklage og
Vebrejdelse.
Nils foer sammen ved Vennens Spørgsmaal, men
svarede Intet.
—« Sligt Syn som dette, vedblev Sten, kan hurtig
faae Tankerne til at modnes i en Mands Bryst!
— Hvad mig angaar, svarede Nils, saa er jeg ved
dette Syn kommen til Klarhed med mig selv.
— Og til Beslutning . . . .?
— Ja, til Beslutning!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
