Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
— Jeg tænkte det nok, udbrød Sten og trykkede
heftig Vennens Haand, hvorpaa han tilføjede: Vi mødes
snart igjen.
Med disse Ord forsvandt han i Trængslen, og
Nils vendte sig om for at fe, om hans Svende vare i
Nærheden
Han saae da et Par skarpe, gjennemtrængende Øer
hvile paa sig, men den Mand, hvis Opmærksomhed
han saaledes var Gjenstand·for, trak sig hurtig tilbage
og forsvandt ligeledes mellem Mængden
Det var Kanniken Helmich fra Upsala.
v111.
Brita Olofsdatter.
Da Kanniken forsvandt, kom Hollinger ilende hen
til sin Herre, men næppe havde han naaet denne, førend
hans Opmærksomhed henvendtes paa en høj, i en mørke-
gron Dragt klædt Svend, som med afmaalte Skridt gik
langs med den ene Husrække. Han havde Totternes
Skjoldemærke shet paa Forsthkket af Trojen, og hans An-
sigt var saadant, at naar man engang havde set det,
glemte man det ikke saa let. Trækkene vare ubevægelige,
og de bufkede Øjenbryn styggede for Øjnene, saa at heller
ikke de oplivede Ansigtet, skjøndt man, naar man saae ham fra
Siden, saaledes som det nu var Tilfældet med Nils og
Hollinger, tydelig kunde se, hvor livlig Øjnene spejdede
til Hojre og Venstre·
Nils Sture syntes, at han skulde kjende Svenden,
men han søgte forgjæves at mindes, hvor han havde set
ham sidst. Brodde, som idet Samme indfandt sig og
fik Oje paa ham, mindedes imidlertid strax, hvor baade
han og hans Herre havde set ham.
— Det er Gummei sagde han, den gamle Svend,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
