Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Begrepsforvirring (april 1919) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90
len, saa glemte folk tilslut det meste av alt, deres
forfædre hadde visst om den i nogen tusen aar.
Fra først av gjaldt det naturligvis kun om den
del av lægfolket som hadde god raad og god tid;
den store masse av menneskene har altid nok at
gjøre med at tjene det daglige brød og litet stun
der til at hænge i videnskapens forgaarder efter
nyt. Men hadde ikke folket tid til at gaa tii
videnskapen, og den forskende og arbeidende
videnskap ikke tid til at optræ med folketaler,
saa har der jo til alle tider været fuldt op baade
av velmenende idealister og av lure dovenkrop
per som ser en opgave for sig i at midle mellem
de travle masser og de isolerte aandsarbeidere.
Som Kirken i middelalderen fik sit paahæng av
prester med et forraad av teologiske fraser, de
ikke selv forstod, av avladskræmmere som saa
sin fordel i at bortforklare avladens virkelige be
tydning, av omløpende munker som ikke paa vil
kaar vilde holde sig stille i klostrene saan fik
videnskapen sine halv- og kvartstuderte omstrei
fere. I Pranciscanerordenens forfaldsperiode
brukte man betegnelsen Franciscanerpræken om
en oration som i særlig grad røbet uvidenhet og
uteologisk tankegang. Vore dages saakaldte
folkeoplysning og populærvidenskap svarer sær
deles ofte til middelalderens Franciscanerpræ
kener.
«Folket» tok til at begynde med ikke med særlig
begeistring mot de forskjellige populære redak
tioner av det videnskabelige livssyn. Instinkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
