Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Begrepsforvirring (april 1919) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
91
mæssig følte store lag fra først av, at demokrati
er uforenlig med en materialistisk verdensopfat
ning. Der er intet andet holdbart fundament for
tanken om menneskenes broderskap end troen
paa en Gud Fader, ingen anden tænkelig likhet
mellem menneskene end den som uttrykkes i læ
ren om arvesynd og gjenløsning siden vi
maalt med menneskelige maal er saa langt fra
like sterke eller like kloke eller like gode. Og
siden det er utænkelig at menneskene kan be
gaa sig i frihet uten under lov og øvrighet, blir
spørsmaalet: er der mest frihet under en øvrig
het som pligter at huske, den er kun av Gud,
pligtig at staa alle menneskers fader til regn
skap for sit regimente eller under en hersker
magt som styrer med styrkens magt. Demo
kratiet er jo kun en enkelt av de ideer, Kirken
har kjæmpet for og dens tjenere leilighets
vis har svigtet. Da Kirken mot slutten av det
attende aarhundrede tilsyneladende fik en av
sine søvnige perioder, la den demokratiets idé
bort, som man lægger en ring paa natbordet,
naar man gaar tilsengs. Frankrike, Roms ældste
datter, tok den og bar den.
At ungdommen inden det arbeidende folk en
generation senere i stor utstrækning akcepterte
det materialistiske livssyn skyldes vel væsentlig
visse egenheter som er fælles for ungdom i alle
klasser: i tyveaarsalderen anser de fleste av os
vore forældre for imbecile og er tilbøielige til at
forkaste tro og meninger bare fordi de er vore
7 Undset: Et kvinde-synspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
