Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
154
middelaldersliteratur, hører navne som Guniver,
Isold og Francesca av Rimini hjemme i en at
mosfære av lidenskap, sorg og skjønnet. Og naar
det gjælder hustruen i de grovt lystige hanrei
historier, yder tiden hendes robuste appetit paa
kjødelige glæder og den endeløse snedighet og
snarraadighet hvormed hun skaffer sig det hun
begjærer og klarer sig i et knipetak, uskrømtet
beundring. Naar det gjælder kvindens evne til
at plage sin vilje frem, har den en klippefast
tro derpaa og en sund skræk for den. Ganske
visst var f. eks. Romanen om Rosen i lange ti
der en av middelalderens yndlingsbøker, og deri
staar der jo endel uskikkelige ting om damerne,
men Chaucer som oversatte den til engelsk be
kjendte siden for kjærlighetsguden og hans hof
damer at det var syndig baktalelse og paatok sig
til bod at forfatte et legendarium over elskovens
martyrinder. I hans Canterbury Tales fortæller
de dannede og fintfølende sjæle væsentlig hi
storier om ædle kvinders motgang; repræsen
tanterne for de brede lag hører paa med stor
bevægelse, men kommenterer dem med at be
kjende sin frygt for sine egne koner og fortælle
grove historier om kvinders uutgrundelige list.
Ingen motsier møilerens aforisme, da dette troll
sterke raaskind bekjender sit livsprincip, at en
mand bør ikke prøve paa at utforske Vorherres
veie og sin kone:
An housbond shal not been inquisitif
Of goddes privetee, nor of his wif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
