Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
147-
for at de kunde bli mere selvhjulpne; men havde
hun nu kanske halv ubevidst brugt denne grund
som paaskud for selv at faa mere tid til at male?
Tankerne jog i storm gjennem hendes hode, spurgte
og svarte, mens samvittigheden sad myndig til
doms og absolut vilde ha hende i støvet,
Ud paa morgenen kom doktoren, som sa, at
Eivind havde lungebetændelse og var dygtig
daarlig. Astrid stod og hørte paa ham, mens hjertet
snørte sig sammen af angst paa hende.
Du store Gud, om hun skulde miste ham,
sin deilige, førstefødte gut, som hun havde næret
og tat imod med saa mange festlige tanker!
Derfor var han ogsaa af lidt finere, ligesom
sartere stof end de andre, for der var ikke blit
tid bare til at gaa og fylde sin sjæl med
skjønhedsindtryk, mens hun gik og vented paa dem,
stakkar! Hun havde ofte tænkt, at hun vidste
flere familier, hvor der var en egen festivitas
over den ældste — aa, men nu kom straffen
over hende, straffen fordi hun havde vovet at
forsøge at leve et liv for sig selv og sin kunst
ved siden af alt det andet, fordi hun ikke havde
nøiet sig med fire sider føljetong hver dag som
mor! —
Der gik nogen døgn i navnløs skræk.
Sygdommen havde de to sidste dage tat en farlig
retning, saa hun havde telegraferet efter Halfdan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
