Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
GAMMEL A HV.
<>g imorgen kunde hun vente ham. Men nu led
<let til natten igjen — disse rædsomme nætter!
Hun havde ikke undt sig et minuts hvile; havde
hun af og til blundet lidt, saa var det saavist
ikke med hendes gode vilje. Aa, hvor hun forstod
selvpinslernes vellyst! Var der ingen slags
grusom stilling, hun kunde plage sig selv med for
at bevæge Gud til at forbarme sig over hende?
Staa paa ett ben hele natten? eller paa hode?
Ja, munkenes selvpinsler forstod hun, men ikke,
at de i nødens stund ofred kjerter og lys til
jomfru Maria. Hvad kunde det hjælpe, at de
ofred sligt, som de ikke selv brød sig om? Nei,
skulde der ofres noget, saa maatte det ialfald
være noget, som de elsked med sit inderste
hjerteblod.
Hu, saa mørk slig en oktobernat kunde
være!
Men nu var det stille inde i soveværelset.
Eivind saa ud til at ha faat lidt ro. En egen
sløv, døsig fornemmelse kom over hende.
Natlampens grønlige skjær faldt hen over Eivinds
seng; der faldt nogen underlige skygger ved siden
af — — mekanisk, som af gammel vane, blev
der et billede af det — men i det samme nu
hun opdaged, at hun saa med kunstnerøine paa
det, om det saa var bare et sekund og aldeles
mekanisk, blev hun rasende paa sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
