Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Om Daaben - I Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Capitel IV.
Om Daaben.
Ved denne Artikel om Daaben vil jeg ikke anføre
alle særskilte Meninger af, de reformerte Lærere, som
ikke den hele Kirke og dens symboliske Bøger eller de
fortrinligste Doktorer samtlig enstemmig ifalde, men
kun de Læresætninger, som i Almindelighed blive an-
tagne og forsvarede af dem. Derfor vil jeg ikke tale
om Bezas Vildfarelse, naar han mener, at man ved
Daaben istedetfor Vand, godt kan benytte en anden
fugtig Materie, hvad det saa skulde være, hvilken Be-
zas Mening Massonius bestræber sig for at forsvare.
Denne og lignende Meninger sætte vi nu tilside
og fremstille kun i Korthed Forskjellen mellem vore og
deres Meninger i denne Artikel.
1. Spørgsmaal
Om de Troendes Børn allerede før Daaben ere hellige og
i Pagt med Gud?
Lutheranerne sige Nei.
De Reformerte sige Ja.
Endskjont Lutheranerne indrømme, at de Troendes
Børn have en nærmere Adgang til Menigheden, end
Børnene af dem, der staa udenfor Kirken, fordi hine strax
ved Daaben komme i den guddommelige Naadestand,
men disse maa først undervises i den christne Tro, før
de kan blive døbte, (med mindre deres Forældre ogsaa
bleve døbte, thi da hedder det: Rom. 11 B. 16: dersom
Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa) saa kan vi
dog aldeles ikke tillade en saadan Forskjel, at de Troen-
des Børn allerede før Daaben fra Moders Liv skulde
staai den guddommelige Pagt og det saaledes, at de
ikke først ved Daaben komme i Naadestanden, men at
der ved dette ydre Tegn kun bliver antydet, at de alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
