- Project Runeberg -  Naturens lov i aandens verden /
v

(1889) [MARC] Author: Henry Drummond Translator: Birger Anneus Hall With: Fredrik Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord af professor Fredrik Petersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forord af professor Fredrik Petersen.



Oversætteren har anmodet mig om at ledsage bogen med et
par ord. — Videre anbefaling trænges heller ikke. Bogen blev
ved sin første fremtræden blandt os ledsaget af adskillig
anbefaling, og siden har den vidst at anbefale sig selv.

Denne bog hører til de mange i vore dage, som skylder sin
tilblivelse den sterke spænding mellem naturvidenskab og
theologi. Henry Drummond hører til de ikke faa mænd, der
beklager, at den troende theologi ligger saa langt tilbage. I dette sit
arbeide lægger han nu det princip frem, hvorved theologien efter
hans mening kan give sine sandheder en form, der ogsaa kan
tilfredsstille den, som er opdraget i videnskabens skole.

Det er imidlertid neppe dette Drummonds eget formaal, der
har skaffet hans arbeide den store yndest. Snarere tør man
antage, at de fleste indvendinger, som er reiste mod det, skriver
sig fra de læsere, som har lagt hovedvegten paa bogens fordring:
at indlede en ny, tidsmæssig, videnskabelig theologi. Det kan
heller ikke negtes, at bogens svageste side ogsaa netop ligger
paa dette punkt. Allerede den omstændighed, at Drummond
viser sig som naturforsker at være en discipel af Darwin og som
filosof af Herbert Spencer, maa gjøre noget betænkelig, og det
saameget mere, som videnskaben jo allerede begynder at erkjende
det ufuldkomne i disse mænds betragtningssæt.

Men efter min mening ligger betydningen af Drummonds
bog ikke i, hvad den vil være for den videnskabelige theologi.
Det kan vise sig, at forfatteren har taget betydelig feil i denne
henseende, og dog har hans arbeide gjort en saare god gjerning.
Det er for det praktiske kristenliv, det har sin store betydning.
De fleste læsere, som har lært at holde af bogen, vil neppe have
sans for at kontrollere de naturhistoriske udførelser. Men de
glædes og de styrkes ved de kraftige tilskyndelser til ærligt og
udelt kristenliv, hvortil naturerkjendelserne anvendes. Drummonds
interesse er at sætte kirkeligt liv istedetfor kristelig ære. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturlov/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free