Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uundgaaelig, og forsaavidt som tvilen er en samvittighedsfuld tribut
til naturens ukrænkelighed, maa man respektere den.
Ingen uden de, som har gjennemgadet det, kan fuldt ud
forstaa den radikale natur af den omvæltning, som
naturvidenskaben virker i sine disciples hele aandelige holdning. Hvad de
i virkeligheden raaber paa i religionen, er et nyt standpunkt —
et standpunkt ligt deres eget. Derfor er det eneste, videnskaben
kan haabe paa, mere videnskab. Fremdeles, for at citere Bacon
— vi skal snart faa høre nok fra de moderne —: «Dette tør jeg
forsikre i anledning af naturkundskaben, at en smule naturfilosofi
og den første fordyben i denne begge vil føre sindet henimod
atheismen; men paa den anden side vil en fremskreden
naturfilosofi og et grundigt kjendskab til denne igjen bringe menneskenes
tanker tilbage til religionen».[1]
Anvendelsen af similia similibus curantur kunde aldrig være
mere paa sin plads. Hvis dette er en sygdom, er det en
naturlig sygdom, og lægemidlet er: mere natur. Thi hvad er denne
uro i menneskenes bryst andet end en redelig frygt for, at
naturen holder paa at krænkes? Menneskene maa med al den kraft,
de eier, modsætte sig, hvad der synes at stride mod tingenes
evige gang. Og det første skridt til deres beroligelse maa være
ikke at «forsone» naturen og religionen, men at eftervise naturen
i religionen. Endog at overbevise dem om, at der ingen strid
er mellem religionen og naturvidenskaben, er ikke tilstrækkeligt.
En blot og bar vaabenstilstand er her ifølge sagens natur umulig;
i det mindste er den kun mulig, saalænge som begge partier ikke
er oprigtige. Ingen, der kjender videnskabens herlige resultater
eller bryder sig om dem, ingen, som føler sin methodes sandhed
og søger at gjennemføre den, kan forblive neutral med hensyn til
religionen. Man maa enten gjennemføre sin methode ogsaa i den
eller, om det er umuligt, bekjæmpe den paa kniven. Paa den
anden side kan ingen, som kjender kristendommens indhold eller
føler den almindelige trang til en religion, staa ligegyldig, naar
hans tidsalders intelligens lidt efter lidt skiller sig fra den. Hvad
der derfor kræves for at føre videnskaben og religionen sammen
igjen, — thi de begyndte for aarhundreder siden haand i haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
