Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 2
dem paa en ganske naturlig maade, — den har til-
- lukket deres øine. Dersom de vil leve i mørke,
- siger den, saa er øinene klarligen en overflødig gave.
Ved at forsømme at bruge dem har disse dyr vist,
at de ikke behøver dem. Og da det er en af na-
turens faste principer, at intet skal existere uden
at være til nytte, bliver øinene -straks tagne bort
eller reducerede til et rudimentært standpunkt. Der
er ogsaa fiske, som har maattet betale den samme
frygtelige bod, fordi de har taget sit opholdssted i
mørke huler, hvor de aldrig kan faa brug for øine.
Og ganske paa samme maade maa det aandelige
øie dø og, tabe sin kraft ifølge en ren naturlov,
dersom sjælen vælger heller at vandre i mørket end
i lyset.
| Dette er betydningen af Kristi yndlings-paradoks:
«Hvo, som ikke har, ham skal endog fratages det,
- han har»*), — «Tager derfor talentet fra ham»**).
Den religiøse modtagelighed er et talent, det ypper-
ste og helligste talent, vi eier. Dog er det un-
derkastet naturens love og betingelser. Dersom
nogen tager sit talent og skjuler det under et dække,
saa vil ikke Gud tillade ham at beholde det, skjønt
det tilsyneladende hverken er ham til nytte eller
til skade. Skjønt det ligger der, gjemt i mørket,
uden at have synlig indflydelse paa nogen, alligevel
vil dog Gud ikke tillade ham at beholde det. Han
vil ligesaalidt tillade ham at beholde det, som na-
turen vilde tillade hine fiske at beholde sine øine.
HI Mat; 19, 12.
*4) Mat. 25; 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
