Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JE
mod alt dette, at vi er uvidende om denne forsøm-
melse og misbrug af vore evner. Dette er den
mørkeste side af sagen. Dersom der var uro i
sjælen, kunde der være haab. Dersom der et eller
andet sted i vor sjæl var noget, der ikke var faldet
i søvn ligesom alt det øvrige; hvis der var en mod-
stridende magt noget sted; dersom vi kun vilde
lade denne faa virke istedenfor at vanskjøtte den,
vilde den vinde styrke fra time til time og vække
op, en for en, hver sløv og vanskjøttet evne, indtil
hele vor natur blev vakt tillive ved sine kampe mod
sig selv, og alle sjælens porte blev vidt aabne for
Gud. Men apathien, sjælens følesløshed, hvad andet
kan der siges om et saadant symptom, end at det
betyder dødens snigende nærmelse? Der er syg-
domstilfælde, hvor ofrene ingen smerte føler. De
er friske og sterke, tror de. Alligevel er de døende.
Og dersom man spørger lægen ved sygesengen,
hvad der bringer ham til at afgive denne erklæring,
vil han sige, at det er denne følesløshed over hele
legemet, som viser, at allerede nogle af lemmerne
har tabt selve levedygtigheden.
Det er heller ikke det mindst tragiske ved
denne proces, at dens virkninger endog kan skjules
for andre. Den sjæl, som holder paa at udarte,
har det, sikkerlig hjuipen ved et eller andet fristel-
sens kunstgreb, udklækket i helvedes dyb, fuldstændig
i sin magt at holde dette skjult. Naar alt indvor-
tes er en fordærvelsens henvisnen og raaddenhed,
kan en Judas uden videre kysse sin herre. Denne
usynlige tæring kan endog ligesom sin grusomme
frænde i naturens verden holde sit offer ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
