Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udartning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
godt mod, medens den langsomt dræber det. Naar |
man undersøger det lille crustacé =— krebsdyr,
der gjennem aarhundreder har eksisteret i mammut-
hulesøerne i Kentucky, bliver man først forbauset
over at finde disse dyr tilsyneladende forsynede med
udmerkede øine. Hovedets blege hud er afbrudt
af to sortfarvede pletter, der træder meget tydelig
frem som det eneste spor af farve paa hele det
afblegede legeme; og disse synes endog for den
tilfældige iagttager utvilsomt at være vel udviklede
synsorganer. -Men hvad gjør de med øine i disse
underjordiske vande? Der hersker en evig nat.
Tager loven for en gangs skyld feil? Et raskt ind-
snit med en dissektionskniv, et blik gjennem et øie-
glas, og deres hemmelighed er forraadt. Deres
øine er blendverk. Udvendig er de synsorganer —
øiets forside er feilfri; indenfor er der intet andet
end en slump rester. Synsnerven er en sammen-
skrumpet, hentæret og følelsesløs traad. Disse dyr
har synsorganer, og dog har de intet syn. De har
øine; men de ser ikke.
Netop hvad Kristus sagde om menneskene:
De havde øine, men intet syn. Og grunden er den
samme. Det er det simpleste problem i natur-
historien. Mammuthulernes krebsdyr har valgt at
bo i mørket. Derfor er de blevne skikkede dertil.
Fordi de ophørte at bruge sit syn, har de opgivet
sin ret til at se. Og naturen har nøiagtig rettet
sig efter dem. Naturen maatte gjøre det paa grund
af selve sin konstitution. Det er dens vern mod
forødelse, at evnens forfald skal følge umiddelbart
paa funktionens ophør. Hvo, som har øren at høre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
