Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
liden eller ingen korrespondance har med, det kal-
der vi aandeligt. Men naar den tilsvarende, korre-
sponderende organisme optræder, den organisme
nemlig, som frit kan korrespondere med disse ydre
cirkler, forsvinder denne grænse med nødvendighed.
For denne organisme bliver det aandelige den ydre
cirkel af det naturlige.
Maa det nu ikke indrømmes angaaende den
store masse af levende organismer, angaaende den
store masse af menneskene, at de ikke staar i for-
bindelse med denne ydre cirkel? Sæt — for at
gjøre den sidste slutning mere haandgribelig — at
vi giver denne yderste cirkel af omgivelsen et navn.
Sæt, at vi kalder den Gud. Sæt ogsaa, at vi iste-
denfor «korrespondance» sætter et ord, der skarpere
kan udtrykke det personlige forhold. lad os kalde
det samfund. Vi kan nu nøiagtig bestemme det
aandelige forhold hos de forskjellige partier af men-
neskene. De, som er i samfund med Gud, lever;
de, som ikke er det, er døde.
Udstrækningen eller dybden af dette samfund,
de varierende grader af «korrespondance» hos de
forskjellige individer og det mere eller mindre rige
liv, som er resultatet af disse, behøver vi ikke for
øieblikket at befatte os med. Den opgave, vi har
sat os, er at udforske den aandelige døds egentlige
natur, og vi har fundet den at bestaa i mangel
paa samfund med Gud. Det uaandelige menneske
er det, som har sit liv i den omgivelse, det finder
i den nærværende verden. «Den vellystige er le-
vende død». x«Kjødets sans er døden». At være
kjødelig sindet, omsat i videnskabens sprog, er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
