Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
at være begrænset i sine korrespondancer til det
naturlige menneskes omgivelse. Det følger ikke
med nødvendighed af denne bestemmelse, at sindet
skulde være enten forsætlig irreligiøst eller direkte
besudlet af synd. Kjødets sans, ppåvnua Tfjs 0%px6:,
er ifølge sin egen natur, sin begrænsede modtage-
lighed og verdslige retning Öåvatos, død. Dette
jordiske sind kan være af en ædel karakter, beriget
ved udvikling, høit anlagt, dydigt og rent. Men
om det ikke kjender Gud? — Hvad hjælper det
da, om dets korrespondancer strækker sig helt til
himmelens stjerner, eller om det forstaar at begribe
tidens og rummets herlighed? Himmelens stjerner
er ikke himmelen. Rummet er ikke Gud. Dette
sind har visselig liv — liv saa langt, som det naar.
Der synes ikke at være spor af død. Muligt er det
ogsaa, at det bærer denne mangel med lethed og
efter sin maalestok lever tilfreds. Vi forsøger ikke
at gjøre den, som har dette kjødelige sind, i nogen
henseende til en vanskabning. Vi har sagt, at han
kan være høit anlagt, dydig og ren. Planten er
ikke en vanskabning, fordi den er død for fug-
lens stemme; heller ikke er den en vanskabning,
som er død for Guds stemme. Vi paastaar for nær-
værende kun, at han er død.
Vi behøver ikke gaa til aabenbaringen for at
faa et bevis herfor. Det er blevet gjort unødven-
digt ved de dødes eget vidnesbyrd. Tusender har
selv udtalt sig i anledning af sit forhold til den
aandelige verden, og fra deres egne læber har vi
erklæringen om deres død. Theologiens sprog, naar
den beskriver det naturlige menneskes tilstand, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
