Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
vi for øieblikket noterer os, er, at det ikke er en
organisk korrespondance, men en aandelig. Den
kommer ikke ved fødsel, men ved gjenfødelse.
Forholdet mellem det aandelige menneske og dets
omgivelse er i det theologiske sprog et sønnefor-
hold. Med den nye aand, den sønlige korrespon-
dance, kjender han Faderen, og dette er det evige
liv. Dette er ikke alene det virkelige forhold, men
det eneste mulige forhold: «Ingen kjender Fade-
ren uden Sønnen og den, hvem Sønnen vil aaben-
bare det.» Og det af rent naturlige grunde. Der
kræves det guddommelige for at kjende det gud-
dommelige — men ikke paa nogen mere hemme-
lighedsfuld maade, end der kræves det menneske-
lige for at forstaa det menneskelige. Analogien for
det hele felt har i virkeligheden allerede faaet sit
endelige udtryk af Paulus. «Hvilket menneske»,
spørger han, «ved, hvad der er i mennesket, uden
menneskets aand, som er i ham? Saa ved heller
ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand. Men
vi har ikke annammet verdens aand, men den Aand,
som er af Gud, for at vi kan kjende, hvad der er
skjænket os af Gud.»
Det vilde være ørkesløst, naar kvaliteten af det
nye forhold er saadan, at tilføie, at denne ogsaa
indeholder garantien for dets evighed. Her er en-
delig en korrespondance, som aldrig vil ophøre.
Dens kræfter til at slaa en bro over graven har
været undersøgte. Det aandelige menneskes korre- ,
spondance besidder opstandelsens og livets overna-
turlige kræfter. Man har ved tidligere prøver faaet
erfare, at den har overlevet «forandringerne i om-
Naturens lov i aandens verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
