Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
givelsens fysiske tilstand» og de «mekaniske virk-
somheder» og «forandringer af tilgjængelig føde»,
som Herbert Spencer fortæller os er «istand til at
stanse de processer, som foregaar i organismen.»
Kort sagt, dette er en korrespondance, der paa en
gang tilfredsstiller baade videnskabens og religio-
nens fordringer. Om vi blot ser paa kvantiteten,
er den forskjellig fra enhver anden kjendt korre-
spondance. Den sætter tilside alt andet i religio-
nen, alt tilfældigt, indskrænket og midlertidigt, ja
vi finder den adskillende indtil marv og ben, —
denne korrespondance, som aldrig kan afbrydes,
med en omgivelse, som aldrig kan forandres. Her
er en forbindelse kommen istand med evigheden.
De svindende aar lægger ikke nogen begrænsning
paa den. Fordærvelse skader den ikke. Den over-
lever døden. Den, og den alene, vil strække sig
udover graven og blive funden uskadt —
«naar maanen er uddød
og stjernerne slukte,
og dommedagsbogens blade oplukte.»
De bange anelser, som stundom vil snige sig
ind over selv den freidigste tro, har allerede faaet
sit udtryk og sin tilrettevisning: «Hvo skal kunne
skille os fra Kristi kjærlighed? Trængsel eller angest
eller forfølgelse eller hunger eller nøgenhed eller
fare eller sverd?» Skal disse «forandringer i om-
givelsens fysiske tilstand», som truer det naturlige
menneske med døden, ogsaa ødelægge det aande-
lige? Skal død eller liv eller engle eller fyrsten-
dømmer eller magter stanse eller hindre dets evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
