Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I5
193
korrespondancer? Nei, «i alle disse ting mere end
seirer vi ved ham, som har elsket os. Thi jeg er
vis paa, at hverken død eller liv, hverken engle
eller fyrstendømmer eller magter, hverken det nær-
værende eller det tilkommende, hverken det høie
eller det dybe, ei heller nogen anden skabning skal
kunne skille os fra Guds kjærlighed i Kristus Jesus,
vor Herre» *)..
Nogle kunde maaske indvende, at denne «fuld
komne korrespondance» kommer til mennesket paa
en forunderlig maade. Paa sine tidligere stadier
synes denne lære lovende nok; paa disse er den
nemlig fuldstændig i overensstemmelse med naturen.
Og om naturen ogsaa havde tilveiebragt den «fuld-
komne korrespondance», som kræves for et evigt
liv, havde stillingen maaske været uindtagelig. Men
denne pludselige henvisning til noget udenfor den
naturlige omgivelse ødelægger kontinuiteten og lader
’tilsyne en blivende svaghed ved den hele theori.
Hertil kan der gives et dobbelt svar. For det
første: at gaa udenfor, hvad vi kalder naturen, er
ikke at gaa udenfor omgivelsen. Naturen, den na-
turlige omgivelse, er kun en del af omgivelsen.
Der er en anden betydelig del, som om end nogle
erklærer ikke at have nogen korrespondance med
den, ikke af den grund er uvirkelig eller endog una-
turlig. Den sjælelige og den moralske verden er
ukjendt for planten. Men den er derfor lige virke-
lig. Det kan heller ikke paastaaes, at den er una-
turlig for planten, endskjønt det kunde siges, at den
*) Rom. 8, 35—30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
