Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Evigt liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
BA
aarsagen til, at døden staar i forbindelse med ufuld- -
kommenheden. Døden er det nødvendige resultat
af ufuldkommenheden og dennes nødvendige af-
slutning. Ufuldkommen korrespondance giver ufuld-
komment og usikkert liv. «Fuldkommen korre-
spondance» vilde paa den anden side, ifølge Herbert
Spencer, være «fuldkomment liv». Alt det, som
skulde til for at faa en ende paa døden, vilde være
at tilintetgjøre ufuldkommenheden. Men kristendom-
men paastaar, at den kan tilintetgjøre døden. Og
det er betydningsfuldt at bemerke, at den gjør
dette just ved at møde hin videnskabens fordring,
— den tilintetgjør ufuldkommenheden.
Den del af organismen, som begynder at komme
ud af korrespondance med den organiske omgivelse,
er den eneste del, som er i vital korespondance
med denne. Om der end er en skjæbnesvanger
ulykke for det naturlige menneske at blive dreven
ud af korrespondance med denne omgivelse, er det
dog af uberegneligt værd for det aandelige men-
neske. Thi saa længe, som denne bestaar, er veien
stængt for videre udvikling. Og følgelig er den
nødvendige betingelse for videre udvikling, at det
aandelige befries fra det naturlige. Det vil sige,
betingelsen for videre udvikling er døden. Mors
| janua vitae bliver derfor en videnskabelig formel.
Idet døden bliver den endelige sigten af alle kor-
respondancerne, er den en uundværlig faktor i det
høiere liv. I videnskabens sprog ikke mindre end
i skriftens er «det at dø en vinding».
Sigtningen af korrespondancerne udføres af na-
turen. Denne er dens sidste og største bidrag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
