Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernt
Anker.
Forskjellige Omstændigheder havde mod
Slutningen af det attende Aarhundrede forenet
sig om i Kristiania at fremkalde et stærkt
pulserende Liv, hvis egentlige Midtpunkt var
den rige, højt dannede Bernt Ankers gjæstfrie
Hus, der af den Grund ogsaa med Rette endnu
nævnes i Traditionen som det første, den
norske Hovedstad nogensinde har seet. Kristiania
selv var paa den Tid med Hensyn til
Indbyggerantal endnu kun en højst beskeden By, idet
aer ved det nittende Aarhundredes Begyndelse
ikke en Gang levede 9000 Mennesker paa dens
Grand; men dens Betydning for Landet, der i
flere Henseender var en Hovedstads, kan ikke
maales i Forhold til dette ringe Tal, og
navnlig havde herved den stadige og meget livlige
Forbindelse, hvori Byen stod med England og
Frankrige, en meget stor Indflydelse.
Medlemmerne af dens toneangivende Kreds vare i
Regelen opdragne i disse Lande og havde der
modtaget en Uddannelse, der gjorde dem
fortrolige med de store Idéer, som rørte sig i
Tiden, ligesom de i mange Tilfælde havde havt
Anledning til selv at gjøre de første dalevende
Mænds personlige Bekjendtskab. Virkningerne
heraf rakte temmelig langt, og om man end
ikke vil sætte Flerheden af disse Nordmænd
overvættes højt, er det dog umiskjendeligt, at
de ikke alene havde tilegnet sig sin Samtids
Lethed og Letsind, men virkelig havde et aabent
Øje for de store Sider ved den aandelige
Bevægelse, som før og under den franske Revolution
gjennemstrømmede Europa, og at de — skjønt
endnu temmelig dunkelt — havde Forstaaelsen
af, at denne ogsaa kunde faa Betydning for deres
Fædreland. Derfor kan man med Grund sige, at
Begivenhederne i 1814 for en ikke
uvæsentlig Del havde en af sine første Forudsætninger
i denne Cirkel, der saaledes i sit Lands Historie
vil faa en dybere Betydning, end den, som
ligger deri, at dens Selskaber og Fester og dens
lette livlige Tone maaske endnu ikke i Norge
har fundet sit Sidestykke. Ogsaa i denne
Henseende forstod man nemlig i Kristiania at følge
med sin Tid.
Bernt Anker var Sjælen i dette Liv, og
ligesom han i Rigdom stod langt over Byens
andre Magnater, var ogsaa hans Personlighed dem
langt overlegen. Som praktisk Finantsmand og
som Driftsherre i en storartet Maalestok er han
i vort Land vistnok endnu ikke overtruffen, og
skjønt Ledelsen af hver enkelt af de mange
Virksomhedsgrene, der styredes af ham, paa
den Tid krævede langt færre Forudsætninger,
end de nu vilde gjøre, er dog deres heldige
Forening i en enkelt Haand et Vidnesbyrd om hans
mangesidige og omfattende Begavelse.
Dertil kommer endnu den høje Grad af Dannelse,
hvoraf denne rigt udrustede Personlighed var
Indehaver, og som trods sit vel meget
fremtrædende encyklopædistiske Præg, eller maaske
netop paa Grund deraf, hævede ham op paa
sin Tids Højder. Billedet havde imidlertid
ogsaa sine Skyggesider, idet en kun slet skjult
Forfængelighed og deraf flydende Mangel paa
Evne til at finde sin rette Begrænsning oftere
lod ham gribe fejl og kaste sig over Opgaver,
hvis Løsning han ikke kunde magte. Der kom
derved i mange Tilfælde en Halvhed over hans
Optræden, der gjør, at man ofte ledes til at
glemme den literære Mand over Kjøbmanden
og Kjøbmanden over Literaturens Kjender og
Velynder. Hans personlige Optræden led
derhos ofte under en Affektation, som dog for
hans Samtid var mindre stødende end den vilde
været for Efterslægten. Selv om man medtager
disse Mangler ved Bedømmelsen af Bernt
Ankers Personlighed, bliver der dog nok tilbage
af Træk, der vise, at den Indflydelse, han øvede
i Kristiania, ikke alene havde sin Rod i hans
kolossale Rigdomme og den sociale Stilling
han derved indtog, men ogsaa i langt andre
Grunde, og at den Tid, da ban levede og
virkede. for den nævnte Byes Vedkommende med
fuld Ret kan kaldes hans Tid.
Bernt Anker tilhørte Kristianias mest
anseede Kjøbmandsfamilie. Hans Farfaders
Fader, Erik Ancher, var i Midten af det syttende
Aarhundrede indkommen fra Sverige til
Kristiania, hvor han bosatte sig og erhvervede
en efter den Tids Forhold betydelig Formue.
Efter en Familietradition skulde han have
tilhørt den saakaldte Bothvidaslægt, Anckar, paa
Agnhammar i Vermeland, der i 1625 var
introduceret paa det svenske Bidderhus, og i
Henhold til denne bleve ogsaa i Slutningen af det
attende Aarhundrede ved to forskjellige
Lejligheder tre Grene af Familien, deriblandt ogsaa
den, hvortil Bernt hørte, naturaliserede som
dansk-norsk Adel, uagtet der ikke var skaffet
gyldigt Bevis for Traditionens Ægthed.
Samtidig hermed forandredes ogsaa Skrivemaaden
af Familienavnet fra Ancher til Anker. Erik
Anchers Sønnesøn, Justitsraad Christian Ancher
(f. 1711, † 1765, gift med Karen Elieson, f. 1723,
† 1806) var ogsaa Chef for et mægtigt
Handelshus i Kristiania og efterlod ved sin Død
4 Sønner, af hvilke Bernt var den næstældste
(f. 1746). Den tredie Søn var Peder Anker, der
i 1814 blev Norges første Statsminister (f. 1749,
† 1824), den fjerde var den 1798 i Bath afdøde
Jess Anker, medens den ældste Søn, Iver, døde
i en ganske ung Alder. Efter at Bernt Anker
var bleven Student ved Kjøbenhavns
Universitet, tiltraadte han med sine Brødre og en
Informator en længere Rejse til Europas forskjel;
lige Lande, der varede i flere Aar, og kom i
en Alder af en og tyve Aar tilbage til
Hjemmet, hvor hans Fader imidlertid var afgaaen
ved Døden, og Moderen sad igjen med Husets
vidtløftige Forretninger. Han havde da Tilbud
om at gaa ind i den diplomatiske Løbebane, for
hvilken han ogsaa selv følte Kald, og hvortil
han vistnok var meget vel skikket. Imidlertid
lod han sig, skjønt han allerede havde Løfte
paa at blive Legationssekretær ved det
dansknorske Gesandtskab i Paris, dog af sin Moder
bevæge til at afslaa dette for en Mand i hans
Alder og Stilling glimrende Tilbud for i det
Sted at overtage Bestyrelsen af hendes
Handelsforretninger og dermed for stedse at slaa
sig ned i Hjemmet. Uagtet han senere altid
bevarede megen Lyst for at følge sin Ungdoms
Tilbøjelighed, vedblev han fra nu af bestandig
at følge det Kald, som paa denne Maade var
blevet hans. I hele sexten Aar styrede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
