Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderens Hus med et glimrende Held, idet han
endog i et enkelt Aar (1777) lod udføre Yarer
for 60,000 Pund Sterling, og hævede det op til
den første Plads i den norske Handelsverden.
Efterat hans Forældres Bo i 1783 var bleven
opgjort og Husets store Formue skiftet mellem
Moderen og de tre dalevende Sønner, hævede
Bernt Anker inden kort Tid sit nye Hus op til
den samme Stilling. Der tilfaldt ham ved dette
Skifte faste Ejendomme for 130,000 Rdl.,
deriblandt Faderens store Hus i Strandgaden og
Prinsens Gade: hvor meget han for Øvrigt
arvede, vides ikke. Derimod havde han ved
sit i 1773 indgaaede Ægteskab med Enken efter
den rige Kjøbmand Morten Leuch, Mathæa
Collett, ogsaa erhvervet en betydelig Formue og
bl. a. faaet Bogstad, en Ejendom, som han
senere overdrog sin Broder, Peder, der meget
forskjønnede den. Fra Anker var ni Aar
ældre end sin anden Mand, og Partiet var heller
ikke sluttet af Inklination, hvorom Bernt Anker
ogsaa selv har udtalt sig med megen
Aaben-hjertighed. Imidlertid blev Ægteskabet mere
lykkeligt, end det skulde formodes efter de
Auspicier, hvorunder det blev indgaaet, og da
Fru Anker døde i 1801, deltes den almindelige
Sorg over denne ædle og godgjørende og
derfor almindelig afholdte Kvindes Bortgang
ogsaa fuldt ud af hendes Mand.
Bernt Ankers Virksomhed, som
Handelsmand, faldt i en meget gunstig Tid, da
Norges Næringsveje toge et betydeligt Opsving.
Dette skyldtes ogsaa for en Del den Genialitet,
hvormed han forstod at udvikle den Bedrift,
han var sat til at styre, og at mangfoldiggjøre
denne paa en Maade, der spredte Velstand i
vide Kredse. Det var fornemmelig
Trælasthandelen, der var Gjenstand for hans
Forretnin-ninger; men ved Siden deraf var han Leder af
en betydelig Bergverks- og Fabrikdrift.
Saaledes ejede han Mosse Jernverk med det
dertil hørende, fortrinlige Kanonstøberi, Hakedals
Jernverk, Ejdsvolds Guldverk m. m.
Videnskaberne havde altid i Bernt Anker
en varm Beskytter, der stedse var villig til at
skjænke deres Dyrkere den mest rundhaandede
Understøttelse. Selv besad han i flere Fag
store Kundskaber, skjønt han som Forfatter
neppe har hævet sig over Dilettanteriet, og det
derfor vistnok er et Held for hans Minde, at
hans testamentariske Bestemmelser om, at hans
Verker efter hans Død skulde udkomme i en
samlet Udgave, aldrig ere blevne opfyldte. Han
er ogsaa optraadt som Digter (bl. a. med den
endnu i Manuskript bevarede Tragedie „Major
André"); men hvad der gjælder om ham som
videnskabelig Forfatter, har vistnok i endnu
højere Grad sin Anvendelse paa hans
Optræden paa dette Felt. Som Mæcenat staar Bernt
Anker derimod hidtil uovertruffen i Norge,
og det har vel fornemlig været som saadan, at
han blev optagen som Medlem af de
videnskabelige Selskaber i Throndhjem, Stockholm og
London. For Oprettelsen af et norsk
Universitet var han varmt interesseret og tilbød endog
at forære dette et Bibliothek paa 100,000 Bind
Ogsaa Krigsskolen og Kristiania Kathedralskole
nød paa flere Maader Godt af hans rige
Gavmildhed; den Gaard, som endnu benyttes af
den første af disse Undervisningsanstalter, er
saaledes en Gave af Bernt Anker.
Allerede i 1767 havde Bernt Anker faaet
Rang som „virkelig Justitsraadi 1790 blev
han „Konferensraad" og i 1792 Kammerherre,
samt endelig i 1803 Ridder (efter Nutidens
Betegnelse: Storkors) af Danebrogsordenen. 11789
var der desuden Tale om, at han skulde blive
Gesandt i London, og flere Aar senere (i .1804)
havde han Udsigt til at blive Finantsminister.
Han døde under et Ophold i Kjøbenhavn i 1805
Liget blev derfra ført til Kristiania og bisat i
Familiens Gravkapei ved Vor Frelsers Kirke
Efter forskjellige Ömvexlinger har det endelig
i 1871 faaet Plads i et nyindredet Gravkapei
under denne Kirke, hvor tillige Ligene af flere
af hans Slægtninge ere blevne hensatte.
Det var Bernt Ankers Tanke, at hans
Formue ogsaa efter hans Død skulde bevares
samlet, som et Fideikommis, hvis Renter skulde
anvendes i almennyttige Øjemed. Men denne hans
Hensigt blev kun for en Del opaaet, idet dels
hans egne mindre heldige testametariske
Bestemmelser, dels de efter hans Død indtrufne
uheldige Konjunkturer allerede i 1819
nødsagede Fideikommissets Bestyrere til at overgive
det til Skifteretten. Af den en Gang kolossale
Formue er der nu blot en mindre Del igjen,
der forvaltes under Navn af „De Ankerske
Broderbørns Midler" og hvis Renter fordeles
mellem samtlige Efterkommere af Peder og Jess
Anker. Eftersom disse forskjellige Linier
forøges, vil saaledes Formuens Nytte gradvis
formindskes, idet de Portioner, hvori
Renterne uddeles, blive mindre og mindre. Dette
var langt fra Bernt Ankers Tanker, da han
stiftede sit Fideikommis i det Haab, at det
skulde udøve sine velgjørende Virkninger
gjennem Aarhundreder.
Yngvar Nielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
