Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Egede.
Grønlands Apostel Hans Egede blev født
paa Gaarden Harstad i Throndenæs Præstegjæld
i Senjen den olte Januar 1686. Hans Fader,
Paul Egede, var Sorenskriver i dette Distrikt
og gift med Kristine Hind, en Datter af
Sorenskriver Jens Hind, rimeligvis hans Formand i
Embedet. Navnet Egede havde Familien
antaget af Egede Sogn i Sjælland, hvor Hans
Egedes Oldefader og Bedstefader vare Præster.
Efter i 4 Aar at være undervist af sin
Morbroder, der var Sognepræst til Sands Menighed
i Senjen, og senere af Biskop Jens Schielderups
Søn Nils, der dengang var Kapellan til
Hammerøen i Salten, blev han af denne Sidste
dimitteret til Kjøbenhavns Universitet i Aaret
1704. Han tog det følgende Aar den filosofiske
Examen og fik derefter paa Grund af
Hjem-reisens Besværlighed Tilladelse til endnu samme
Aar at tage theologisk Examen, saa han i
mindre end halvandet Aar havde gjort sig
færdig ved Universitetet, en Hurtighed i at
tilendebringe de akademiske Studier, som ikke
var sjelden for de norske Studenter paa den
Tid. Han opholdt sig nu i nogen Tid i sine
Forældres Hus som Lærer for sine yngre
Brødre, men blev allerede 1707 i en Alder af 21
Aar ved Biskopen i Throndhjem Dr. Peder
Krogs Anbefaling kaldt til Sognepræst for
Vaa-gens Præstegjæld i Lofoten. Samme Aar
indgik han Ægteskab med en Datter af Nils Rask
til Yebestad (maaske Gaarden Vebostad i
Qvæd-fjord?), Gjertrud Rask, en trofast, gudhengiven
Kvinde, med hvem Egede maa dele den Ros
og Beundring, som Samtid og Eftertid med al
Ret har ydet ham.
Men Nydelsen af den rolige og sorgfrie
Stilling, som han havde opnaaet i sin
Fædreneegn, skulde kun kort blive ham tildel. Han
havde blot et Aars Tid opholdt sig i Vaagen,
da det dukkede op i hans Erindring, at han i
sin Barndom havde læst i en Norges
Beskrivelse om, at Grønland var bleven bebygget og
kristnet af Nordmænd, og han ønskede nu at
vide, hvorledes hermed forholdt sig, og om
Kristendommen endnu bestod der i Landet. De
Underretninger, han i denne Anledning
indhentede fra Bergen, fra hvilket Sted Hvalfangere
oftere udrustedes til Grønlandsreiser,
vedligeholdt vel hans urigtige Formening om, at der
endnu der skulde findes Ætlinger af
Nordmændene, men overtydede ham ogsaa snart om, at
al Kristendom forlængst var forsvunden.
Tanken om, at Nordmænds Efterkommere
i dette fjerne Land skulde befinde sig i det
fuldkomneste Hedenskab, modnede efterhaanden
den Beslutning hos Egede, selv at drage derhen
for at prædike Frelserens Ord, og „en blot
Curieusitet om at vide Grønlands Beskaffenhed"
havde saaledes, siger han selv, bragt ham „til
den alvorlige Resolution og hjærtelige
Forlangende at gjøre Gud og Kristum blandt disse
vankundige Folk bekjendt". Hensynet til sin
Familie og sin Stilling gjorde ham vistnok en
Tid tvivlraadig; men han følte snart, at han
havde et Kald fraoven, der maatte fjerne
enhver Betænkelighed. 1710 sendte han et
„Forslag til Grønlændernes Omvendelse og
Oplysning" til Bisperne i Throndhjem og Bergen og
bad dem anbefale hans Forsæt hos Kongen.
Dette Forslag og gjentagne Breve til Bisperne,
til Kongen og til Missionskollegiet saavelsom et
eget Skrift, hvori han søgte at gjendrive de
Indvendinger, man gjorde mod hans Planer,
bleve imidlertid uden Følge, da Krigen mod
Karl den Tolvte optog Alles Kræfter og
Interesser. Han nedlagde sit Embede og drog med
Kone og 4 Børn, af hvilke det yngste endnu
ikke var 1 Aar gammelt, til Bergen i Juli 1718.
Den svenske Konges fornyede. Indfald samme
Høst sinkede ham endnu; men efter Karls Fald
drog han om Vaaren 1719 til Kjøbenhavn.
Kongen viste hans Sag Interesse og lod 17de
Novbr. 1719 udgaa Befaling til Stiftamtmanden
og Øvrigheden i Bergen om at undersøge de
bergenske Handelsmænds og Søfarendes Mening
om den grønlandske Handel, og hvorvidt Nogen
vilde paatage sig den og ønskede Octroy eller
anden kongelig Hjælp. Egede drog selv til
Bergen. Men her skildrede man Foretagendet
med de mørkeste Farver, da man var bange
for at. faa Befaling til at drage til Grønland.
Det ene Middel efter det andet til at bringe
Sagen igang, viste sig uvirksomt. Men
Egede-forsøgte Alt, og endelig fik han ved nogle
gudfrygtige bergenske Kjøbmænd og Geistlige
samlet 8—10000 Rdlr., efterat han selv havde
tegnet sig for 300 Rdlr. Et Skib, som man gav
Navnet „Haabet", blev indkjøbt for at gaa til
Grønland og overvintre der. 15de Marts 1721
skrev Missionskollegiet, at Kongen bevilgede
Expeditionen og gav Egede 300 Rdlr. aarlig
som Missionær og 200 Rdlr. til Udrustning.
Man tilveiebragte ogsaa to andre Skibe, det
ene til Hvalfangst; det andet skulde bringe
Efterretning om Reisens Udfald.
Saaledes stod Egede efter mere end ti
Aars uafbrudte og ivrige Anstrengelser ved
Maalet. Men han skulde snart sande, at dette
naaede Maal kun var Udgangspunktet for endnu
meget større Besværligheder. Den 2den Mai
blev Mandskabet taget i Ed og Gudstjeneste
afholdt ombord, og med Egede som
Skibsraa-dets Overhoved lettede man Anker med 46
Mennesker den 3die Mai 1721. Allerede 4de
Juni fik man Landkjending af Grønland; men
Storm og Drivis lod dem først efter megen
Fare og Forsagthed, saa at Skipperen endog
foreslog at vende hjem, naa Havn den 3die
Juli. I Hast opførtes en Bolig af Tørv og Sten,
og den første Prædiken blev holdt den 31te
August. Egede lagde strax Haand paa sit Værk.
De første Bestræbelser maatte være at indlede
Forbindelse med de Indfødte; den første og
største Vanskelighed var at lære deres Sprog.
Ved idelig at opsøge Indvaanerne, ved Gaver,
ved sin Venlighed og sit ærværdige Væsen
vandt han lidt efter lidt deres Tillid. Ved
Hjælp af sine Børn, der lærte Grønlandsk som
deres andet Modersmaal, og ved at tage flere
grønlandske Børn i sit Hus lærte han
efterhaanden at forstaa deres Tale. Men, som
Folket selv manglede al anden Interesse end den
for deres daglige Næring, saaledes fattedes dets
Sprog Udtryk for næsten alle aandelige Ting,
og han havde det største Besvær for at bringe
det til at fatte de Sandheder, han vilde lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
